Ouveturen til Wilhelm Tell
Operaen bygger på myten om bueskytten, der kunne skyde et æble af sin søns hoved, og som under navnet Wilhem Tell var den store helt i et schweizisk oprør mod de østrigske Habsburgere. Det var Goethe, der gav Schiller ideen til det skuespil fra 1804, som Rossini byggede videre på; dog ikke med Schillers tekst, men med en libretto af Etienne de Jouy m.fl.
Hele operaen varede seks timer. Det var nok grunden til, at den ikke blev opført så mange gange. Siden blev der skåret en hel del i den.
I Italien, hvor man var meget på vagt over for revolutionære tendenser, blev operaen første gang opført i 1833, men der efter gik der over 20 år inden næste opførelse.
LytteopgaverPDF-filer til download |
Lærerudgave  |
| Elevudgave |
| Generel lærervejledning |
| Ouverturen til Wilhelm Tell på Youtube |
| Andre værker af Rossini |
Musikken
Ouverturen er også længere end andre ourverturer af Rossini - hele 12 minutter. Den er skrevet som en minisymfoni i fire dele (der spilles ud i et):
I første del – daggry – hører man celloerne og basserne. Solocelloen spiller melodien, mens de øvrige celloer og basserne akkompagnerer.
I anden del – stormen – spiller hele orkestret nedadgående skalaer, afbrudt af korte synkoper i træbæserne, Stormen løjer af og til sidst hører man kun en enlig fløjte.
Tredje del – kald til dyrene – er en idyllisk scene, hvor man hører en duet mellem fløjte og engelsk horn.
Fjerde del – finale – er den man kender; den begynder med en trompetfanfare, og så går det ellers derudaf. Det er meget svært ikke at forestille sig kavaleriet i fuld galop. Det er kun denne del, der spilles til koncerten.
Handlingsreferat fra P2Operaens handling
Schweiz har nu i 100 været besat af østrigerne og bueskytten Wilhelm Tell overtaler sin ven Arnold til at være med i frihedskampen. Arnold er splittet mellem ønsket om at deltage i kampen og sin kærlighed til den østrigske prinsesse Mathilde.
Da østrigske Guvernør fejrer de 100 års besættelse, sætter han sin hat op en stage og forlanger, at alle skal hilse ærbødigt på den. Wilhelm Tell, der møder op på torvet sammen med sin søn, nægte. Guvernøren dømmer ham til døden, men giver ham en mulighed for at slippe: Hvis han kan skyde et æble af sin søns hoved, skal han slippe fri.
Det lykkes, for Wilhelm Tell at ramme æblet. Men han har endnu en pil i hånden. Guvernøren spørger, hvad den skal bruges til og får at vide, at hvis skuddet var mislykkedes, ville Tell have dræbt Guvernøren med den anden pil. Guvernøren bliver igen rasende og vil fængsle både Wilhelm Tell og hans søn, men det lykkes for prinsesse Mathilde at kaste sig i mellem, så sønnen slipper fri.
Da Wilhelm Tell er taget til fange, leder Arnold oprøret mod østrigerne. I mellem tiden er Wilhelm Tell undsluppet. Guvernøren og hans soldater bliver nedkæmpet – og Arnold og Mathilde kan omsider få hinanden.
