Symfoni nr. 5, "Skæbnesymfonien"
Skæbnesymfonien er skrevet i årene 1804-08 af Ludwig van Beethoven
Symfonien har fire satser. Ved koncerten spilles 1. sats.
Symfonien har fire satser. Ved koncerten spilles 1. sats.
Det her, det er et af de mest berømte stykker musik,
der nogensinde er skrevet!!
Det tog Beethoven fire år at skrive hele symfonien, der er på fire satser i alt. Men han arbejdede på mange andre, store værker samtidigt. Bl.a. skrev han en hel opera, en violinkoncert og to andre symfonier i samme periode.
der nogensinde er skrevet!!
Det tog Beethoven fire år at skrive hele symfonien, der er på fire satser i alt. Men han arbejdede på mange andre, store værker samtidigt. Bl.a. skrev han en hel opera, en violinkoncert og to andre symfonier i samme periode.
Om Beethovens andre værker 
Skæbnen banker på døren
Mange mennesker, der slet ikke kender symfonien, kender alligevel dette her: 
Du kan høre, hvordan det lød, når der kom udsendelser på dansk fra den engelske radio under 2. verdenskrig.
Hvis du kender morsealfabetet, så ved du måske, at tegnet for "V" er
Beethovens sekretær fortalte, at Beethoven havde fået ideen til sin symfoni ved at forestille sig, at skæbnen banker på døren. Det er slet ikke sikkert, at det passer ... men det passer fint ind i Beethovens liv. Han vidste jo, at han blev mere og mere døv, og måske følte han det virkeligt, som om skæbnen bankede på.
_
. . .
Uropførelsen
"Skæbnesymfonien" blev uropført i december 1808 ved en koncert, hvor Beethoven var den absolutte hovedperson. Han havde skrevet al musikken, og han spillede selv klaver. Alle værker blev spillet for første gang! Det var koldt, og publikum frøs under det kæmpelange program, der kom til at vare fire timer:Symfoni nr 6
En Arie fra operaen Fidelio
En sats fra "Messe i C-dur" (et stykke kirkemusik)
Klaverkoncert nr. 4
PAUSE
Symfoni nr. 5
Endnu en sats fra "Messe i C-dur"
Et stykke soloklavermusik, som Beethoven improviserede
Koralfantasi for klaver, kor og orkester
Der havde ikke været nok tid til at prøve med orkestret. En af musikerne spillede på et forkert sted, Beethoven blev rasende og råbet "Forfra!" Musikerne følte sig dårligt behandlet og blev også rasende ...
I klaverkoncerten troede Beethoven pludselig, at han også skulle dirigere, og han sprang op fra klaverstolen og begyndte at fægte vildt med armene og kom til at vælte en lampe. Dirigenten fik to kordrenge til at holde lyset for ham. Men hans bevægelser, også når han spillede klaver, var så store, at han kom til at slå til en drenge, så han tabte lampen. Den anden dreng nåede at dukke sig i tide.
Publikum kom selvfølgelig til at grine, og det gjorde ikke stakkels Beethovens humør bedre.
Trods dette kaos, var der mange, der straks syntes, at "Skæbnesymfonien" var et fantastisk stykke musik. Et par år efter blev symfonien udråbt som en af de vigtigste og bedste symfonier nogensiden. Og det er faktisk den dag i dag ....
Musikken
Eks. A sådan begynder hele symfonien! Et lille motiv (bankemotivet)spilles to gange.Sådan fortsætter den - eks. B
-her er det lille motiv blevet til en melodi.
Prøv at tælle, hvor mange gange i eks. B, bankemotivet kommer?
Spørgsmål 1:
Er det 7, 9 eller 11 gang?
Denne rolige melodi kommer 2 gang i stykket - Eks. E
- og begge gange kommer bankemotivet lige inden, men det spilles af forskellige instrumenter- eks. C
og eks. D - nemlig fagotterne og hornene.Spørgsmål 2:
I hvilket eksempel er det fagotterne og i hvilket er det hornene?
Spørgsmål 3:
Kommer eks. C eller eks. D først i stykket?
I dette eks. hører man kun bankemotivet én gang - eks. I
-Spørgsmål 4:
Er det i begyndelsen eller slutningen af eksemplet?
Spørgsmål 5:
Hvilket instrument er det allerførste, man hører?
Dette - eks. G
- begynder næsten lige som et af de andre. Spørgsmål 6:
Begynder det lige som eks. B eller eks. E?
Lidt henne i eks. G er der ét instrument, der fører sig frem. Man kan næsten sige, at det laver en lille tidslomme i stykket ....
og så falder resten af orkestret i lidt efter lidt.
Spørsgmål 7:
Er det en obo eller klarinet?
Synes du, at dette - eks. F
- lyder som en begyndelseeller en slutning?
Hvis du synes begge dele, så er det ikke helt forkert. Faktisk så kunne Beethoven have sluttet stykket her, men han elskede at lave lange slutninger, så det her lyder først som en slutning, men så fortsættere musikken alligevel. Man kan kalde det begyndelsen til slutningen.
På musiksproget kalder man det en koda.
Nu kommer vi til slutningen, og den kunne have lydt sådan - eks. H
- men Beethoven laver igen en lille tidslomme, eller ekko fra noget vi har hørt tidligere, så slutningen lyder sådan - eks. K - og det er da også meget bedre, ikke?Spørgsmål 8 (er måske lidt svær, men lydt godt efter på cd'en):
Hvad er den rigtige rækkefølge på disse eksempler:
eks. 1
, eks. 2 , eks. 3 , eks. 4 , eks. 5 ??
Her kan du læse svarene på spørgsmålene (men prøv først selv at lytte dig til de rigtige svar)
