Østrig og Tyrkiet

Fra middelalderen og frem til 1. verdenskrig var Tyrkiet et vældigt rige, som blev regeret af en sultan. Det blev også kaldt Det Osmanniske Rige efter deres første leder, Osman, omkring år 1300. Da riget var størst, omfattede det store dele af Nordafrika, Lilleasien, noget af Ungarn samt Grækenland og Serbien. Tyrkerne beherskede altså den store halvø i Middelhavet, der hedder Balkan.

To gange stod den osmanniske hær uden for Østrigs hovedstad, Wien: i 1529 og atter i 1683, hvor byen blev belejret i to måneder. Så fik byen endelig undsætning af en hær fra flere af Østrigs naboer.

100 år senere – i 1787-92 – deltog Østrig sammen med Rusland i en krig mod Tyrkiet om magten i det sydøstlige Europa. Østrig ville nemlig gerne overtage Tyrkiets magt over Balkanhalvøen, og russerne var utilfredse med, at tyrkerne spærrede deres adgang fra Sortehavet ud i Middelhavet. Denne krig blev afbrudt, da den franske revolution gav Europa helt andre problemer at tænke på.

1821-30 kæmpede grækerne sig fri af det tyrkiske herredømme med hjælp fra stormagterne. Først fik Grækenland en tysk prins som konge. Senere valgte de en dansk prins.

I 1878 mistede tyrkerne resten af deres magt på Balkan. Ved den lejlighed opstod en del nye lande, som vi kan finde på kortet i dag. Bosnien og Hercegovina kom under Østrig. Og dermed var grunden lagt til de problemer, der udløste 1. verdenskrig, og senere til de voldsomme begivenheder, der er foregået på Balkan op gennem 1990-erne.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel