Symfoni nr. 5 "Skæbnesymfonien", 1. sats
det om ikke kendteste, så mest berømte stykke
musik nogensinde.
romantiske periode, hvor musikken ikke bare
udfylder en form, men går ud over formen og
er et stærkt personligt ”dokument”, som –
i dette tilfælde – beskriver kamp og sejr.
LytteopgaverPDF-filer til download: |
Lærerudgave  |
| Elevudgave |
| Generel lærervejledning |
| Skæbnesymfonien på youtube |
| Andre værker af Beethoven |
Symfonien historie
De fire år, hvor Beethoven arbejdede på sin 5. symfoni, var nogle af hans travleste. I samme periode arbejde han på 4. og 6. symfoni, operaen Fidelio, 4. klaverkoncert, Violinkoncerten samt nogle af de berømte klaversonater og strygekvartetter.
Skæbnemotivet
Fire-toners-motivet, der indleder symfonien er blevet meget mere end musik. Det er blevet et symbol.Den gængse forklaring på oprindelsen, "Sådan banker skæbnen på døren", som Anton Schindler har lagt komponisten i munden, skal vi ikke være sikre på. Det er god historie, men Schindler havde en tendens til at forherlige Beethoven, og man mener, at han også redigerede Beethovenas noter og samtalebøger.
En anden forklaring, som stammer fra Beethovens elev Carl Czerny, går ud på, at Beethoven havde bankemotivet fra en lille gulspurveagtig fugl i Prater-parken.
Det er - måske - tilfældigt, at Samuel Morse (20 år yngre end Beethoven) gav tegnet "V" den samme rytme. Dermed kom Churchills "victory" tegn og BBCs annoncering om, at nu kom der en tale fra premierministeren, og BBCs udsendelser på dansk under krigen til at stå i Beethovens tegn.
"V" kan i øvrigt også stå for "vendetta" ....
Musikken
1. sats er i (nogenlunde traditionel) sonateform- Ekspositionsdel med hovedtema og sidetema
- Genneføringsdel, hvor materialet bliver behandlet
- Reprise med en koda, der faktisk er en del i sig selv
Ekspositionsdel
Hovedtemaet præsenteres først som kort motiv - eks. 1:
som gentages og bliver til tema - eks. 2:
I det tilsvarende sted i reprisen er hornene erstattet af fagotter - eks. 4
I sidetemaet spilles de første fire takter af violinerne, de næste fire af klarinetter og de sidste fire af strygere og fløjte, mens cello/bas stikker frem med skæbnemotivet - eks. 5
. Sidetemaet udvikler sig melodisk og bliver kaftigere.
Efter et klimaks er vi hurtigt tilbage til skæbnemotivet, som slutter ekspositionsdelen.
Gennemføringsdelen
Igen er det skæbnemotivet, der fører an, først i hornene og så som et ekko i strygerne - eks. 6
.... og så begynder legen med motivet.Det kommer for første gang piano, men selvfølgelig med crescendo - eks. 7
.Hvert crescendeo når højere op - efter det sidste overtager strygerne skæbenmotivet (ligesom hornene i eks. 3) - eks. 8
. Men nu bliver det akkorderne og ikke optakten, der er det vigtigste- og så står tiden stille - eks. 9
-indtil hele orkestret brager løs med skæbnemotivet
- igen står tiden stille, men ikke så længe -
Så deler orkestret sig i to, der skiftes til at hamrer skæbnemotivet ud, indtil de forener sig til begyndelsen af - eks. 10
-Reprisen
Nu sker der noget ekseptionelt! Oven på det, der svarer til eks. 2, sniger oboen sig ind, overtager føringen og enden med sin egen lille kadence (det er sjældent, at den bliver så lang som her) - eks. 11
.Derefter fortsætter musikken, hvor den slap og bevæger sig videre til sidetemaet (som nævnt spilles overgangen til sidetemaet nu af fagotterne).
Nu er det både pauke og cello/bas, der stikker frem med skæbnemotivet.
Og så kunne satsen have sluttet med en lille koda. Men så går Beethoven videre og lægger op til en lang koda - eks. 12
-Koda
Beethoven er kendt for sine lange kodaer. Dette er ingen undtagelse, oven i købet kommer der til sidst en "koda i kodaen".
"Byggematerialet" er stadig skæbnemotivet, men musikken bevæger sig også hen til noget, der minder om sidetemaet i en mere sejrsstolt udgave - eks. 13
.Skæbnemotivet kommer en sidste gang næste nøjagtigt, som i indledningen, og så kunne det hele begynde forfra. Det forhindres af den lille "koda i kodaen", som faktisk er hovedtemaet (eks. 2), som bare står stille - eks. 14
-og SÅ kommer slutakkorderne.
I klassen
Ovenstående er en "gammeldags" gennemgang af musikken, som sandsynligvis ikke er andet end tørt skolestof for eleverne.På elevsiden ligger der en mere enkel gennemgang med lydeksempler og spørgsmål.
Måske kan den allerbedste gennemgang af musikken være Peter Schickeles fantastiske sportsudgave, som både gør stoffet levende og - uden at bruge de svære betegnelser - går ind i "sonateformsproblematikken":
Koreografi
Der findes på youtube forskellige koreografiske fremstillinger af (dele af)
satsen; en er lagt ind på siden , den forsøger da at gøre rede for musikken. Mon ikke eleverne kan gøre det lige så godt eller bedre?
Lad dem f.eks. overveje, hvordan skæbnemotivet (eks. 1), hovedtemaet (eks. 2), overgang til sidetema (eks. 3) og sidetema (eks. 4) kan danses/mimes eller på anden måde karakteriseres.
Måske vil det være en hjælp at gå ud fra en grafisk fremstilling af satsen, hvor
man viser temaerne, teksturen (foregår der meget eller lidt), nuancer (kraftigt/svagt), generalpauser, og hvor man kan se højdepunktet ... eller højdepunkterne.
Skal der deles op i hold, som tager sig af hver sin del?
Skal der ske noget i generalpauserne, eller skal det være "freeze"?
Hvordan kan man vise, om der sker meget eller mindre i musikken?
Hvordan kan man vise forte og piano?
Hvordan kan man bygge op til satsen højdepunkt (eller højdepunkter)?
Videooptagelse af gode koreografier modtages gerne og lægges ind på sitet, hvis de relevante tilladelser i givet!
Reklame
På samme side, "Skæbnesymfonien på youtube", kan man finde klip, hvor Skæbnesymfonien er underlægningsmusik til reklamer.
Måske kan man gå ind i den problemstilling: Hvad ville satsen kunne bruges til i reklameøjemed? Måske kan eleverne producere et kort, fyndigt reklameindslag? Der skal ikke meget til for at gøre det bedre, end dem, der ligger på youtube ...
