Rossinis Tid
Frankrig på Rossinis tid 
Italien på Rossinis tid
1300-tallet I 1300-tallet bestod det nuværende Italien af ca. 250 små stater. Mange af dem blev regeret af rige fyrster, der bl.a. viste deres magt ved at bygge mægtige, rigt udsmykkede paladser.
I løbet af de næste århundreder invaderede både Habsburgerne (fra Østrig/Ungarn), franske og spanske hære forskellige dele af Italien.
1700-tallet Da Rossini blev født, så Italien stadig helt anderledes ud end det gør nu. I midten af 1700-tallet var det meste af det nuværende Italien delt mellem Spanien, Frankrig og Østrig-Ungarn. Undtaget var Pavestaten og Sardinien (som bestod af øen Sardinien samt nogle bystater på fastlandet).
Efter Den Franske Revolution blev Italien endnu engang en stor slagmark. Napoleon besatte i løbet af 1790’erne hele den italienske halvø og organiserede den i små Kongedømmer og republikker, hvoraf en stor del af Norditalien fik navnet ”Den italienske republik”, fra 1801 med Napoleon som præsident. Tre år senere lod han sig udråbe til konge og landet blev et kongedømme.
Efter Wienerkongressen i 1814 annekterede Østrig igen en del af kongedømmet – Lombardiet – og mange små fyrstedømmer blev genoprettet.
Italien samles Imidlertid fik samlingsbevægelse nu vind i sejlene. Først opstod der spredte, hemmelige grupper, men i 1831 samlede de sig om Sardiniens nye konge, Karl Albert af Savoyen, som man mente kunne skabe et nyt, forenet Italien. Under revolutionen i 1848 blev Karl Alberts opstand mod Østrigerne slået ned af Frankrig og Østrig. Karl Albert abdicerede. Hans Søn Victor Emanuel fulgte ham på tronen og blev i 1861 et nogenlunde samlet Italiens første konge. I mellemtiden havde Sardinien i 1859 slået sig sammen med Frankrig for at drive Østrigerne ud af Italien (først og fremmest staten Venezia).
Frihedshelten Garibaldi sørgede med en hær for at drive Spaniolerne ud af den sydlige del af halvøen, og i 1861 blev Victor Emanuel udråbt som konge af Italien. De to stater, der manglede, Pavestaten og fyrstedømmet Venezia blev indlemmet i kongeriget i 1870.
Frankrig på Rossinis tid
Den Franske Revolution
Rossini blev født 1792, hvor den franske revolution var i fuld gang. I januar 1893 blev den franske konge, Ludvig 16., henrettet og Frankrig fik en regering uden konge. Ludvig 16.’s bror forsøgte at få kongemagten tilbage, men det lykkedes først ved Wienerkongressen – efter Napoelons Fald. I hele sin barndom oplevede Rossini og hans familie, hvordan Napoleon skiftevis sejrede og blev besejret.
Den nye Ludvigs kom til at hedde Ludvig 18. døde (Ludvig den 17 – søn af den henrettede kongen – nåede aldrig at komme på tronen.
Da Ludvig 18. døde, blev han afløst af sin bror, Karl. Rossini som på samme tid slog sig ned i Paris, fejrede Karls kroning med operaen ”Rejsen til Reims”.
Julirevolutionen
Ved endnu en revolution i 1830, blev Karl tvunget til at abdicere. På samme til valgte Rossini at vende tilbage til Bologna.
Kong Karl var den sidste konge af slægten Bourbon. Han efterfølger blev den sidste franske konge nogensinde: Ludvig-Filip. Han var konge ind til den næste revolution (Februarrevolutionen) i 1848, hvor Anden Franske Republik oprettedes.
Napoleon 1.s nevø Louis Napoleon blev valgt som præsident. Tre år senere tog han hele magten ved et statskup, og i 1852 lod han sig krone som kejser – Napoleon 3.. 2 år efter Rossinis død førte han Frankrig ud i den fransk-tyske krig. Da han blev taget til fange af preusserne, blev han i Paris erklæret som afsat.
Siden 1870 har Frankrig været en republik.
napoleonstiden
Læs om
Paris (på elevsporet)
og suppler evt.
med dette link
