Gioachino Antonio Rossini

Da Gioachino var lille, rejste forældrene ofte rundt til forskellige teatre, hvor moren sang og faren spillede horn. Nogle gange var Gioachino med, andre gange blev han passet af sin mormor (som havde lidt svært ved at styre ham).

 

Han var meget god til at synge og spille – både triangel (i sin fars band), cembalo og horn (lige som sin far). Som 13-årig havde han skrevet værker, som stadig spilles, og han var som sanger med til at opretholde familien økonomi.

Familien flyttede til Bologna, og der kom drengen ind på musikskolen. Han blev undervist i sang, klaver- og cellospil.

 

Da han var færdig med skolen, begyndte han for alvor at komponere. Han var meget god til at skrive melodier, som var nemme at huske, og publikum kunne godt lide hans operaer.

 

Som 20-årig var han allerede ved at blive berømt. Han operaer blev spillet i Milano, Napoli og Rom. Ti år senere var hans operaer også blevet kendt i udlandet og blev spillet i Wien, Sankt Petersborg, London og Paris.

Rossini er kendt for at komponere meget hurtigt. I en periode skrev og opførte han tre operaer om året. Det var altid bestillingsværker, og operaens ejer blev det teater, der havde bestilt den. Copyright-regler var der endnu ikke ...
 

I 1822 giftede han sig med en stjernesanger fra Napoli, Isabella Colbran. To år senere flyttede de til Paris. Her var Rossini teaterdirektør, hofkomponist og ”sanginspektør” for Frankrig.

 

Han var 37 år, da han skrev operaen Wilhelm Tell. Det blev hans sidste opera. Både helbred og ægteskabet havde det skidt, og efter en ferie i Bologna vendte Rossini alene tilbage til Paris.

 

I de mange år, der gik indtil Rossini døde, skrev han stort set kun småstykker, som blev opført privat i hans hjem i Paris ved "Lørdag Aften"-arrangementer for hans venner.

Da Isabella døde giftede han sig med Olympe Pélissier. De flyttede rundt mellem forskellige italienske byer, men bosatte sig fast i Paris i 1855.

 

Man kan sige, at Rossini havde to liv: Et hvor han havde travlt med at skrive musik, og et, hvor han rejste meget, brugte megen tid på selskabelighed og på at lave mad! Han skrev endda en kogebog, som han forærede til sine venner.

 

Han døde efter kort tids sygdom og fik en storslået begravelse i Paris. Senere blev hans grav flyttet til Firenze. Han efterlod en stor sum penge til sin fødeby, Pesaro, til at oprette et konservatorium for. Også alle sine noder testamenterede han byen.

 

Rossini var sin tids mest fejrede komponist, og mange anså ham for at være den største italienske komponist nogensinde.