Promenade

Næsten alle billederne indledes med en promenade. Den første er den længste, den fører jo både ind på museet, der ofte er en imponerende bygning, måske igennem en hall og opad en trappe …. men først og fremmest skal den berede sindet.

 

Mussorgskij forestillede sig at han “Strejfer gennem udstillingen snart i et mageligt snart i et friskere tempo for at gå helt tæt på billeder, der tiltrækker sig hans opmærksomhed, snart bedrøvet, når han tænker på sin afdøde ven."

Det er det samme musikalske stof gennem hele promenaden. Den er bygget op i sætninger, som hen mod midten bliver splittet op i kortere udsagn. Der er indbygget en dualisme i satsen, som er forstærket i Ravels instrumentation (og som i øvrigt er et typisk folkemusiktræk):

 

Solotrompet spiller den første sætning, der så gentages af hele messinggruppen - eks. 1
Solotrompet begynder anden sætning, der fuldføres af messinggruppen
Solotrompet begynder tredje sætning, der fuldføres af messinggruppen
 

 

Strygerne siger en sætning, der fuldføres af strygere og træblæsere - eks. 2

Strygerne begynder en sætning, men bliver afbrudt da

Strygere og træblæsere begynder en sætning, der fuldføres af hele orkestret

 

 

Et afsnit, der begynder piano, hvor små dele af sætninger bliver spillet
i én gruppe og gentaget af andre instrumenter. Nogle ”delsætninger” er på to slag,
nogle er på tre slag - eks. 3
Samtidig stiger styrken, som om man tager sig sammen til at komme med
det endelig udsagn:

Den første sætning i hele messinggruppen med et afsluttende svar i hele orkestret.

Promenademelodien er i udgangspunktet i enkel folkemusikstil. Det, der gør den lidt sær, er, at den ikke er i metrisk 4/4 – man kan synes, at der mangler et slag. Den er noteret i skiftevis 5/4 og 6/4

 

 

 

Hvis den havde haft det manglende slag med kunne den have set sådan ud
 

 

 

 

hvilket ville have betydet, at ”gangen” var blevet afbrudt, og promenadens fremdrift og energi dermed var blevet svagere.

Denne promenade er meget kort, den bliver afbrudt midt i anden ”sætning”, som om museumsgæsten studser lidt over det næste billede – og slutter den ikke med en bold, der hopper …..? 

Promenaden inden Bydlo
Solohorn spiller første sætning, fagotten gentager, mens obo og klarinetter spiller et opadgående akkompagnement.
Solohorn spiller anden sætning, fagotten gentager, mens fløjter og klarinetter spiller et akkompagnement.
Alle træblæsere spiller første sætning, tre klarinetter gentager, mens violinerne spiller i en opadgående linje. 

 

Denne promenade er tilbageskuende, museumsgæsten er stadig under indflydelse af billedet at Bydlo. Det er også kun tøvende, han går videre, og han stopper op ind imellem. Men man kan også høre, at han har fået øje på det næste billede endnu før, han er helt henne ved det.

Tæl til 5 og 6 lige efter hinanden nogle gange i træk. Marker derefter "en" med tramp. klap el. lign. for at få en fornemmelse af den sære metrik. Hør så promenaden og se, hvor langt I kommer. Der, hvor strygerne begynder, bliver skiftene uregelmæssige.
(I "promenaden inden Bydlo" kan man tælle til 5+6 seks gange.)

Følgende enkle, forkortede udgave af promenaden kan man måske synge i klassen til egen tekst, og hvis man ikke kan finde på andet, kan man bruge teksten i eksemplet.



 

 

Måske kan man få én elev eller en lille gruppe til at synge for, og så lade ”tutti” – hele klassen – gentage eller svare. Bedre tekster modtages gerne og vil blive offentliggjort her.