Liste over musikudtryk
- absolut gehør: evnen til at kunne høre nøjagtigt hvilke toner, der bliver spillet. Nogle musikere har den evne, men man kan godt være musiker uden at have absolut gehør.
- accelerando: tempoet bliver gradvist hurtigere (fra italiensk).
- besætning: beskrivelse af hvilke og hvor mange instrumenter, et stykke musik er skrevet for. Instrumenterne nævnes i “partitur-orden” med træblæserne først og strygerne sidst. 2/2/2/3 - 2/4/3/1 - 2S/T/H – str. betyder, at der i det pågældende stykke skal bruges 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 3 fagotter og 2 trompeter, 4 horn, 3 basuner 1 tuba og 2 slagtøj, en pauke (timpani) 1 harpe og strygere. Hvis ikke andet er nævnt består strygerne af 1. violiner, 2. violiner, bratscher, celloer og kontrabasser. I orkestret bestemmer man selv, hvor store grupperne skal være.
- decrescendo: lyden bliver gradvist svagere (fra italiensk).
- diminuendo: tempoet bliver gradvist langsommere (fra italiensk).
- dirigent: ham eller hende, der står foran orkestret og, når musikken spiller, har ryggen til publikum. Læs mere om dirigentes rolle
- flageolet: en tone, der lyder fløjteagtig, og som på et strygeinstrument kommer, når strengen ikke bliver trykket ned mod gribebrættet.
- forspil: indledning til en ny akt i en ballet, opera eller et teaterstykke.
- forte: kraftigt (fra italiensk).
- fortegn: et kryds
betyder at tonen skal være ½ tone højere.
betyder at tonen skal være ½ tone lavere.
et b
- gregoriansk sang: Munkenes kirkesang i 1600-tallet. Gregoriansk sang er enstemmig og uden rytmisk puls.
- instrumentation og instrumentere: at skrive et stykke musik for ét instrument (klaver) ud for flere eller mange instrumenter, f.eks. symfoniorkestrets instrumenter.
- intermezzo: mellemspil (fra italiensk)
- kammermusik: musik skrevet for mellem 1 og 12-13 musikere. duetter trioer, kvartetter, kvintetter, sekstetter, septetter, oktetter og nonetter. De almindeligste besætninger i kammermusik er strygekvartet (2 violiner, en bratsch og en cello) og blæserkvintet (1 fløjte, 1 obo, 1 klarinet, 1 fagot 1 horn).
- komposition: den musik, komponisten skriver
- komponist: én, der skriver musik
- koncert: A betegnelse for en begivenhed, B betegnelse for et stykke musik, hvor ét eller flere instrumenter spiller op mod hele orkestret.
- konservatoriet: den skole, der uddanner musikere, dirigenter og komponister.
- ledemotiv: et tema eller en lille melodi, der er knyttet til én bestemt person i operaens eller musikkens handling.
- Libretto: Tekst til opera eller syngespil.
- Neoklassik: "Nyklassisk" musik er en reaktion på den store romantiske følelsesfulde musik. Neoklassisk musik bygger på gamle melodier og musikformer fra 1700, og den skal ikke udtrykke følelser, bare være smuk. Hos Stravinskij var den tilsat en god portion ironi.
- oratorium: et stykke musik for orkester, kor og sangsolister, meget ofte med emne fra biblen.
- ouverture: forspil, der indleder en opera. Oprindelig var ouverturen skrevet, fordi mange mennesker kom så sent, at de ellers ikke fik set begyndelsen af forestillingen. Ouverturen havde ofte slet ikke noget med musikken i forestillingen at gøre. Senere blev det en nødvendig del af helheden: Stemningen i forestillingen blev beskrevet, og de vigtigste melodier blev præsenteret i ouverturen.
- overtoner: næsten alle toner består af selve tonen, grundtonen, + nogle af tonerne fra overtonerækken. Det er forholdet mellem overtonerne, der bestemmer tonens klang. En tone uden overtoner kaldes en sinustone.
- partitur: bogen, hvor hele værket er skrevet ned med alle stemmer under hinanden. Øverst træblæsere – fløjter, oboer, klarinetter, fagotter – så messingblæsere – trompeter, horn, basuner, tuba – så slagtøj, klaver og harpe, så strygere – 1. violiner, 2. violiner, bratscher, celloer, kontrabasser. Som regel er det kun dirigenten der bruger partituret, når orkestret spiller.
- pianist: én, der spiller klaver
- piano: svagt
- programmusik: et stykke musik med en handling, i modsætning til absolut musik, hvor musikkens udvikling alene er “handlingen”.
- repertoire: for en musiker, et ensemble eller et orkester er det de værker, man har indstuderet og kan spille med ret kort varsel.
- sats: et værk som f.eks. en symfoni kan bestå af flere afdelinger, som kaldes satser. Som regel er der en lille pause mellem satserne, men en sats kan også gå lige over i den næste uden pause.
- Sinustone: tone uden overtoner
- slagmønster: De fleste dirigenter har lært at slå 1, 2, 3, 4 osv. slag i takten efter samme mønster. Her kan du se noget der ligner slagmønstret for en takt med 3 slag og en takt med 4 slag, set fra dirigenten.
- strøg: strygerne bruger buen til opstrøg og nedstrøg, nedstrøget begynder ved froschen (buens "håndtag") og opstrøget begynder ved buens spids. Som regel spilles et betonet slag (f.eks. 1-slaget) i nedstrøg og et ubetonet slag i opstrøg. Selvom der bare er de to strøg findes der utrolig mange måder at bruge dem på.
- symfoni: et værk i flere - oftest fire - satser. Oprindelsen til symfonien er ouverturen som også sommetider blev kaldt sinfonia og efterhånden blev et selvstændigt værk.
