Mozarts symfoni nr. 40 KV 550, 1. sats
Symfoni nr. 40 i g-mol er skrevet i 1788. af den østrigske komponist Mozart.
Man ved ikke, hvornår den blev uropført. Det er ikke engang helt sikkert, at Mozart nogensinde selv hørte symfonien.
Man ved ikke, hvornår den blev uropført. Det er ikke engang helt sikkert, at Mozart nogensinde selv hørte symfonien.
Symfonien er i fire satser. Det er første sats, der spilles ved koncerten
Orkesterbesætningen:
Mozart skrev symfonien i to versioner. Den lille - uden klarinetter er den første, men det er enstore MED klarinetter, der spilles til koncerten::
Læs mere om
Træblæsere:
1 fløjte,
2 oboer,
2 klarinetter,
2 fagotter
Messingblæsere:
2 horn
Strygere
1 fløjte,
2 oboer,
2 klarinetter,
2 fagotter
Messingblæsere:
2 horn
Strygere
Træblæsere:
1 fløjte,
2 oboer,
2 fagotter
Messingblæsere:
2 horn
Strygere
1 fløjte,
2 oboer,
2 fagotter
Messingblæsere:
2 horn
Strygere
Mozart og Østrig i 1788
Om musikken
Hvorfor der står KV
Mozart og Østrig i 1788
Der var også andre grunde til at det var en svær tid for Mozart.
Hans lille datter døde kun få måneder gammel, hans far var død året før og også andre af hans venner døde.
For at spare penge var han flyttet ud i et lille hus uden for Wien. Mozart var et selvskabsmenneske, og han følte sig ensom derude, men han skrev dog til en ven, at her - væk fra byen - havde han havde bedre tid til at komponere ....
Og i sommeren 1788 skrev han på ganske få uger sine sidste symfonier - nr.39, 40 og 41 - alle tre vidunderlig og genial musik!
Hans lille datter døde kun få måneder gammel, hans far var død året før og også andre af hans venner døde.
For at spare penge var han flyttet ud i et lille hus uden for Wien. Mozart var et selvskabsmenneske, og han følte sig ensom derude, men han skrev dog til en ven, at her - væk fra byen - havde han havde bedre tid til at komponere ....
Og i sommeren 1788 skrev han på ganske få uger sine sidste symfonier - nr.39, 40 og 41 - alle tre vidunderlig og genial musik!
I året 1788 havde Østrig været i krig med tyrkerne et år. Mange af de penge, adelen før havde brugt på musik og kunst blev nu brugt til krigen. (Du kan læse mere om Østrigs og Tyrkiet her:
Inden krigen havde Mozart haft stor succes med sine koncerter, men nu var der ikke så mange mennsker, der gik til koncert, så Mozart tjente ikke så mange penge.
I de gode tider inden krigen, var Mozart blevet vant til en fin livsstil med tjenere og fint tøj, så han kunne begå sig hos adelen. Desuden var han slem til at spille om penge.
Kort sagt, han havde en stor gæld, som han ikke kunne betale. Vi ved det fra hans breve, som er bevaret. I mange af brevene fra 1788 beder han sine venner, om de vil låne ham penge.
Inden krigen havde Mozart haft stor succes med sine koncerter, men nu var der ikke så mange mennsker, der gik til koncert, så Mozart tjente ikke så mange penge.
I de gode tider inden krigen, var Mozart blevet vant til en fin livsstil med tjenere og fint tøj, så han kunne begå sig hos adelen. Desuden var han slem til at spille om penge.
Kort sagt, han havde en stor gæld, som han ikke kunne betale. Vi ved det fra hans breve, som er bevaret. I mange af brevene fra 1788 beder han sine venner, om de vil låne ham penge.
Om musikken1. sats af symfoni nr. 40
Mon ikke mange af jer kender denne melodi? eks. 1:
Vi kalder det hovedtemaet. Det er den vigtigste melodi i stykket - den bliver spillet mange gange.
På noder ser begyndelsen af den sådan ud:
På noder ser begyndelsen af den sådan ud:
Man hører ikke altid hele hovedtemaet. Mozart bruger tit små dele af det som her i eks. 2
Selv det her i eks. 3
er kommer af hovedtemaet (og det er blandet med en del af hovedtema B)
Den andet melodi i stykket kan vi kalde hovedtema B, eks.4:
Og den tredje melodi kalder vi sidetemaet, eks 5:
Hvis du tegner eller maler stemningen i de tre melodier, sætter vi måske billederne ind her på siden!
Beskriv hvad du synes er forskelligt i de tre melodie - eks. 1, eks. 4 og eks. 5 - og prøve også at sætte ord på stemningen i musikken. Er det bedrøvet musik, "her-kommer-jeg" musik eller kan det være glad og bedrøvet musik på én gang?
Har du mod på nogle opgaver, der måske er lidt svære, kan du finde dem her:
Hvorfor står der KV
I 1862 bestemte Alfred Köhel sig for, at han ville lave en systematisk oversigt over al Mozarts musik.
Det blev den første virkelige værkfortegnelse. Senere er der kommet andre, men de alle navn efter Köchel:
K for Köchel
V for Værkfortegnelse
(på tysk Verzeichnis)
Det blev den første virkelige værkfortegnelse. Senere er der kommet andre, men de alle navn efter Köchel:
K for Köchel
V for Værkfortegnelse
(på tysk Verzeichnis)
Mozart skrev over 620 stykker musik.
Han havde en notesbog, hvor han prøveder at holde lidt regnskab med hvad han skrev. Men ikke alt blev skrevet ind - han vidste jo godt selv hvad han skrev hvornår, og han tænkte måske ikke på at det også ville interesse mange mennesker i mange generationer efter ham
Han havde en notesbog, hvor han prøveder at holde lidt regnskab med hvad han skrev. Men ikke alt blev skrevet ind - han vidste jo godt selv hvad han skrev hvornår, og han tænkte måske ikke på at det også ville interesse mange mennesker i mange generationer efter ham
