Kyllingernes dans i æggeskallerne
Forlægget
Mussorgskij brugte 10 billeder i sin musik. Kyllingernes dans i æggeskallerne er det 5. billede. Det er en kostumetegning til en eventyrballet, som Marius Petipa lavede tre år tidligere. Balletdanserne er klædt ud som æg: 
Lytteopgaver
|
Lærerudgave  |
| Elevudgave |
| Generel lærervejledning |
| Hartmanns kyllinger |
 Animeret kyllingeballet |
Instrumenterne, der skal forestille dansende kyllinger er selvfølgelig træblæserne. Prøv, mens du hører musikken, at forestille dig, hvornår kyllingerne tripper på ét sted og hvornår de bener afsted, hvornår de står stille og strækker hals, og hvor hanekyllingen galer.
En minutiøs gennemgang af satsen
Opbygningn i det 75 sekunder korte stykke musik er strengt strofisk.
Formen er A-A-B-A, og hver del er i 4-taktsperioder.
A-delene kan igen deles op i henholdsvis a-b1 og a-b2-b3, hvor a er 
, spillet 2 gange, og alle b'erne har opadgående figurer i de dybeste stemmer.
Hør b1 , b2 , og b3 . b3 er længere og det eneste der bryder 4-taktsperioderne, når den ender i "hanekyllingegalet".
B-delen består af to sætninger, der begge bliver gentaget med lidt pynt på:
c-c1-d-d1:
For at tydeliggøre dette, kommer B-delen her med lidt indtalt hjælp - "ny" når en sætning begynder og "igen" eller "gentagelse", når den kommer anden gang
I klassen
Satsen inspirerer umiddelbart til bevægelse. Man kan enten lade børnene danse kyllingedans frit i 75 sekunder, eller man kan bruge gennegangen ovenfor til at organiserer en balletkyllingedans til musikken.F.eks kan nogle danse A-delen og nogle danse B-delen.
I A-gruppen kan nogle måske lære at høre opgangene i b123 og f.eks. pile tværs over gulvet, hver gang de kommer.
I B-delen kan nogle måske høre en solo (d) - nogle måske en trille (slutningen af c og c1) og reagere på det.
