
Mauricio Kagel
Født 24.12 1931 i Buenos Aires
Kagel har siden 1958 boet i Tyskland.

Læs mere om
Kagels liv
Kagels musik
Kagels liv
Kagel som komponist
Mange synes, at Kagels musik er fuld af humor. Det sjove i hans musik ligger ofte i de bemærkninger, han i noderne skriver til musikerne, om hvordan de skal spille eller agere. Men selv når han skriver sjov, komisk eller ironisk musik, er det alvorligt ment.
Kagel udforsker ofte grænsen mellem støj og musik. Han blander levende musik med optagelser, og han kan f.eks. finde på afspille hundegøen midt i et stykke for strygere …..
Han har også lavet eksperimenterende film, hvor han selv optræder. Her undersøger han bl.a. forholdet mellem komponisten, musikeren og publikum.
Hvis du vil høre noget af hans meget mærkelige musik kan du gå ind på linket og downloade noget fra hans værk "Acustica", som han skrev i 1968-70. Der er fem musikere og højtalere. Musikerne spiller bl.a. på balloner og klapsansaler. Er det musik? Eller er det leg med lyde?
Han er nok mest kendt for at have udviklet musikteatret – eller instrumentteatret - hvor musikerne ikke bare spiller, men også bruger kroppen på andre måder og måske mimer.
I ét stykke ér musikerne simpelthen instrumenter. Kagel har opfundet disse instrumenter, som musikerne "tager på", og som så giver lyd, når musikerne bevæger sig på en bestemt måde. Derfor har han ikke kun brug for musikere, men musikere, der også skal kunne og turde agere – "fremstillere" kalder han dem somme tider. Eller han kan finde på at skrive en ballet for en "ikke-danser".
Kagel har ikke skrevet så meget for symfoniorkester, men blander ofte mindre grupper med stemmer, stemmer, som ikke kun skal synge, men også f.eks. mumle, skrige, hyle hviske, græde og grine.
for lydmagere og højtalere
(det er en tung side og det kan godt tage tid at downloade)
Måske du selv lyst til at sætte mærkelige lyde sammen, når du hører "Acustica".





