2. sats fra 6. symfoni

Lytteopgaver

PDF-filer til download
Lærerudgave 
Elevudgave 
Generel lærervejledning 

Symfonien bliver til

2. sats, "Humoreske"

Om 6. symfonis tilblivelse og modtagelse

”Jeg har givet den Navnet ”Sinfonia Semplice”, fordi den i Hovedkarakteren er lysere i Farve end mine andre Symfonier – der er lystige Ting deri.” skrev Carl Nielsen om sin sidste symfoni.

Han begyndte 6. symfoni 1924. Den sommer boede han på Skagen og fik arbejdet godt på den selv om han skrev til sin datter:

"jeg er ganske flittig med at komponere noget. Gud ved hvordan det bliver! Jeg ved det ikke selv, men hvad om det ogsaa bliver noget Skidt saa kan (det) jo ogsaa være det samme, lille Nielsen kan da for Pokker ikke blive ved paa en og samme maade, med Temperament og al det der. Denne gang skal (det) være godt kedeligt og pænt."

I november skrev han til en ven: Jeg er kommet godt igang med min nye Symfoni; saavidt jeg kan se, bliver den i Hovedsagen af en anden Karakter end min øvrige: mere elskværdig, glidende eller hvad jeg nu skal sige; dog er det ikke godt at sige, da jeg ikke ved noget om hvad Srømme der kan komme under Sejladsen."

I januar 1925 er 2. sats færdig, og 2. sats følger efter i april, men så må Carl Nielsen på rekreationsrejse og han bliver først færdig med symfonien i sidste øjeblik. Den blev uropført ved en festkoncert 11. december i anledning af Carl Nielsens 60 års fødselsdag tidligere på året. Carl Nielsen dirigerede selv Det kongelige Kapel.

En anmelder var begejstret og syntes at symfonien var "nyskabende". En anden mente, at det var et mærkeligt værk, der ikke var sådan "at løbe til". Carl Nielsen blev kaldt en krads modernist, men fik også ros for sit danske lune.

"Humoresken" blev af en anmelder sammenlignet med musik af Stravinskij, der havde været på besøg i København året før! Måske var det derfor flere mente at Carl Nielsen var inspireret af Stravinskij, især i "Humoresken". Én skrev det sådan: Alle den asiatiske Pudsenmagers Hokuspokus fik vi præsenteret, blot knapt så morsomt, som naar de stravinsky'ske Heksesabbatter gaar an. En anden mente dog, at "Carl Nielsen er for personlig og egenartet til at "efterligne" en Stravinsky."

Carl Nielsen sagde i et interview: "Tiderne skifter jo. Hvor fører den nye Musik os hen? Hvad bliver tilbage? Vi véd det ikke!. Dette vil De finde i min lille Humoreske, som er anden Sats i Symfonien, og i sidste Sats."

Symfonien blev og er stadig den af de seks symfonier, der bliver mindst spillet. Men nu synes mange, at det er den mest interessante af Carl Nielsen symfonier.

(refereret og citeret fra forordet til den nye udgave af symfonien)

Om musikken

Carl Nielsen om 2. sats af 6. symfoni, "Humoreske":
”For første gang i mit komponistliv har jeg lavet en Humoreske i en Symfoni. Den er for nogle ganske faa Instrumenter, som spiller, mens hele det øvrige Orkester tier.

Jeg har paa den ene Side anbragt en Gruppe, bestaaende af to Klarinetter, en Piccolofløjte og to Fagotter. Paa den anden Side staar et Klokkespil, en lille Tromme og en Triangel. Hertil kommer endelig en Basun.

Humoresken begynder med, at de tre smaa instrumenter – Klokkespillet, Trommen og Triangelen – bliver enige om at vække de andre, større Instrumenter, som ligger og sover. Disse tre smaa Væsener har ikke meget Hjerne, de er nogle meget barnlige, søde, uskyldige Smaa, og de begynder nu med deres Bimme-limme-lim og deres sagte Bom-bom-bom … de bliver ivrigere og ivrigere og faar til sidst larmet de andre op til at spille – Klarinetterne, Piccolofløjten og Fagotterne. Men de smaa uskyldige Instrumenter synes aldeles ikke om den moderne Musik, der nu lyder – de hamrer for sig selv: Hold op, hold op, siger de .. og saa er det snart forbi med den moderne Musik.

Men da begynder en Klarinet at spille, det er en lille barnlig Melodi, og de smaa Instrumenter tier og lytter. Basunen, dette store Instrument, gaber og siger: Baah, Barnemad! De andre Instrumenter falder atter ind, der bliver Strid om Musikken, det lyder helt falsk og forvirret – og til sidst falder det hele hen til ingen Verdens Ting. Dette er Symfoniens humoreske.”

 ”… Klarinetten for Eksempel kan være paa en Gang varmhjertet og bundhysterisk, mild som Balsam og skrigende som en Sporvogn paa daarligt smurte Skinner. Jeg har altid fundet, at Valdhornet slet ikke passer for Syden, men for Nordeuropas dunkle Skove og Søer, hvorimod Trompeten og Basunen uden at saare os kan knalde løs i det stærkeste Solskin paa Piazettaen i Venezia. Violinerne er mere almengyldige, Strengeinstrumenterne hører hele Verden til … Violoncellen er som en tenor. Oboen er et herlig Instrument, den skildrer det landskabelige med Faareflokke, Geder, Hjorte og smaa Kid, al Dyrenes og Hyrdernes Poesi, den er som smaa nyfødte lam ved Foraarstid. Og dersom vi kunde tænke os, at vi havde brug for Instrumenter til at udtrykke Dumheden, da har vi Stortrommen med sit taabelige Bum-bum

Carl Nielsen-citaterne er fra
Nationaltidene, onsdag 9.12.1925
Fra Carl Nielsen til sin Samtid, Gyldendal 1999