György Ligeti

født 1923 i Transylvanien (Rumænien)
død 2006 i Wien

Drengen samlede lyde

Forskellige kulturer

Teenegerens idealsamfund

Undervisning i musik

Krigen kommer nærmere

Skruen strammes

Verdenberømt komponist

Links

Ligeti er født i 1923 Transylvanien, Rumænien, men i byen (der nu hedder Târnăveni) boede der mest ungarere, og hans modersmål var ungarsk. Familien var jødisk.

Da Ligeti var seks år flyttede familien til Cluj, der også ligger i Transylvanien

Faren var et begavet, men lidt upraktisk menneske, der gerne ville have studeret naturvidenskab. Han ønskede brændende, at det kunne blive muligt for hans ældste søn, Györgyi. Det var også i mange år drengens eget ønske.

Moren var øjenlæge (og det reddede senere hendes liv, fordi hun var nyttig i koncentrationslejren). Hun var meget smuk, men lidt verdensfjern og meget formel. Hun rørte næsten aldrig ved sine to sønner - det var ikke helt usædvanligt dengang.

Der var ikke megen musik at høre, men familien havde en gammel slidt grammofon, som drengen lyttede til – og så hørte han bondekonernes sang, når de kom ind til byen. Men inde i sig selv hørte han sin egen musik. Han havde en særlig musik, som han børstede tænder til, en særlig musik, han marcherede i seng til. En særlig musik, han vandrede i skole til osv.

Han ville gerne lære at spille violin, men fik ikke lov.

Drengen samlede lyde

Da huset skulle have indlagt rindende vand, blev den 3-årige Giörgyi sendt til sin farbror og tante.

Der hørte han for første gang et alpehorn. Han så, hvordan hyrderne dyppede instrumentet i floden og begyndte at spille, mens vandet stadig boblede ud. Og han brugte dette indtryk i flere stykker mange år senere.

Men han kunne ikke lide at bo hos sin tante, der troede på, at små børn skulle lære ikke at være bange for noget. Da hun opdagede, at Györgyi var panisk ræd for edderkopper, tvang hun ham til at samle edderkoppespind med de bare næver. Også det kunne han som voksen bruge i sin musik, bl.a. fordi han havde en fantastisk drøm, som han huskede hele livet.

om alpehorn

drømmen

I området omkring Cluj, hvor han boede, var der mange små industrier, glaspustere, trykkerier, papirmøller og teglværker. Også lydene fra maskinerne brugte han i sine kompositioner senere.

Det gjorde stærkt indtryk på ham, da han første gang ved en døds kiste hørt den traditionelle, rumænske (eller sigøjner-) sørgesang. Naturligvis var det også noget, der inspirerede ham senere - f.eks. Bocet og anden autentisk folkemusik.

Da han var syv år, tog hans 10 år ældre kusine ham med til opera og operette. Og nogle år senere kunne han i radioen høre al den musik han ønskede. Operetter kunne han umiddelbart ikke lide.

Da han som 8-årig faldt ned af en klippe, slog han sit knæ så slemt, at han måtte blive hjemme fra skole i 9 måneder. Det var han nu ikke spor ked af. Han brugte tiden på at fordybe sig i afrikas geografi og kultur. Også dette kom til at præge hans senere musik.

eksempler på bl.a. bocet

Forskellige kulturer

Hans forældre havde valgt at sende ham i rumænsk skole – uden at han kunne ét rumænsk ord. Men han lærte hurtigt sproget. De to sprog er meget forskellige, og det var de to kulturer også. Man opretholdt en høflig omgangstone mellem de to grupper, men under overfladen lurede diskriminationen. Hans familie var ikke ortodoks jødisk, alligevel følte han, at Rumænerne så ned på ham, fordi han var ungarer, og ungarerne så ned på ham fordi han var jøde ….

Teenagerens eget idealsamfund

Som teenager fik han to nye interesser: film, som han så i byens lille biograf med egen elektrisk generator (Chaplin, Buster Keaton og de første Mickey Mouse-film), og kemi.

Han lånte bøger og indrettede sig et lille laboratorium. Interessen for naturvidenskab gik så vidt, at han havde fantaseret sig til sin egen verden, Kylwiria, med bjerge, ørkener, floder med en perfekt, social samfundsform og med eget – og logisk – sprog.

”Sygdom og død fandtes ikke. Byerne havde hverken læger eller hospitaler og ingen kirkegårde. Det var en slags ”landet med mælk og honning” uden regering, uden penge og uden nogen kriminelle. Det var ikke et eventyrland, men mere en tilsyneladende højteknologisk verden, hvor alt fungerede perfekt. Der var ingen problemer at løse, ingen fejltagelser. Der var skoler, men ingen kedelige lektier, og hele befolkningen satte stor pris på videnskab og kultur. Ingen behøvede at arbejde, for maskinerne gjorde det hele. Og de skulle aldrig repareres, og der skulle aldrig gøres rent.”

Faren var overbevist socialist og ateist, og da Ligeti var 15 år læste han Karl Marx’ Das Kapital. Det gav mange diskussioner over middagsbordet, for Ligeti syntes, at ”Das Kapital” havde nogle gode tanker, men var temmelig primitiv.

Han kunne meget bedre lide ”Alice i Eventyrland”!

Undervisning i musik

Hans yngre bror Gábor fik lov til at begynde at spille violin, fordi en ven af familien havde opdaget, at han havde absolut gehør. Så ville Györgyi selvfølgelig også spille. Han begyndte at gå til klaver som 14-årig, men selv om han øvede sig mange timer om dagen, var han for gammel til at kunne få en virkelig god teknik. Først fik han lov at øve sig hos læreren, der havde et ekstra klaver. Senere anskaffede familien sig et klaver. Det stod på brødrenes fælles, lille værelse. Der øvede Györgyi sig mens Gábor øvede violin i stuen. De irriterede selvfølgelig hinanden, men alligevel var der et dybt, intenst venskab mellem dem.

Det var på dette tidspunkt, Györgyi også begyndte at komponere. Da han var 17 år kom han til at spille pauker i et orkester, fordi paukisten var blevet soldat. På den måde lærte han orkestret og megen musik at kende indefra.

I skolen lærte han fransk og tysk – og det viste sig, at han havde et fantastisk talent for sprog. Senere lærte han svensk og engelsk, og han kunne også klare sig på italiensk!

Krigen kommer nærmere

Hitlers antisemitisme smittede efterhånden nabolandene. Især i Ungarn voksede den. I 1940 tvang Hitler Rumænien til at forandre grænserne, sådan at noget af Transylvanien, bl.a. Cluj, blev ungarsk. Ligeti fortsatte på samme skole, men nu skulle der pludselig undervises og tages eksamener på ungarsk.

Efter at Tyskland havde invaderet Polen, og især da Ungarn i 1941 gik ind i krigen på Tysklands side, fik radioen en ny betydning. Det var her, man på BBC World Service kunne høre, hvad der i virkeligheden skete rundt om i verden.

Om Ligeti i krigens sidste år

Skruen strammes

Kommunisterne strammede nu (i 1948) grebet om Ungarn. Der blev indført censur, også over for kunst. Bøger på udenlandsk blev fjernet fra biblioteket (deriblandt Winnie-the-Pooh!). (Ligeti fik en mulighed for at studere i Paris og fortrød senere at han ikke tog imod den.)

For ikke at komme i censurens søgelys måtte Ligeti skrive enkel, letforståelig musik – uden dissonanser, og gerne i folkemusikstil. Han fik lejlighed til at studere folkemusik i Bukarest i Rumænien, hvor der var en meget stor samling af folkemusik, dels optaget på valser, dels på noder.

Stilling og giftermål

Tilbage i Budapest fik han en stilling som lærer på konservatoriet. I 1943 havde han mødt Brigitte, som han giftede sig med efter krigen. Hun var tysk, og det tog hende lang tid at få lov til at rejse ind i Ungarn. Da Ligeti kom tilbage fra Rumænien blev de skilt – de havde boet så længe hver for sig, at de var gledet fra hinanden.

I Budapest mødte han Vera, som han kort efter giftede sig med, simpelthen fordi man opdagede, at hun og hendes familie stod på en liste over uønskede borgere. Ved giftemålet var risikoen for at hun skulle ”forsvinde” meget mindre. Efter aftale blev de skilt to år senere.

Det var meget svært og også farligt at have kontakt med komponister i Vesten – på den anden side af jerntæppet, så Ligeti havde kun en svag fornemmelse af, hvad komponisterne på den anden side havde gang i. Men han havde stor lyst til at experimentere med sin musik.

Flygtning i Wien

I oktober 1956 gjorde ungarerne oprør mod det kommunistiske styre. Oprøret blev slået ned med hård hånd og tusinder af ungarere flygtede til Vesten. En måned efter oprøret lykkedes det Ligeti sammen med Vera at flygte til Wien, hvor han blev modtaget med åbne arme af sine kolleger.

I Wien giftede Ligeti og Vera sig for anden gang (igen af praktiske grunde). I 1966 fik de sønnen Lukas, der nu bor i New York og er slagtøjsspiller og komponist. I de første mange år var de så fattige, at der ikke var hverken råd eller plads til et klaver.

Ligeti var nu flygtning og fik først 12 år senere som østrigsk statsborger et pas, så han frit kunne rejse ud af Østrig. Men også inden da rejste han rundt i Europa – til Tyskland, hvor centrum for helt moderne musik var, og til Sverige, hvor han var gæsteprofessor. I 1973 blev han lærer på konservatoriet i Hamburg.

Verdensberømt komponist

Hans musikalske fantasi havde nu rig lejlighed til at udfolde sig. Han skrev elektronmusik og han skrev værker for orkester og kor, med lyde, man aldrig før havde hørt. Nogle havde hverken puls eller melodi; det var klangfarverne, der var det vigtigste … et af de berømteste værker brugte instruktøren Stanley Kubrick i sin film ”Rumrejse 2001”, for øvrigt uden at spørge Ligeti om lov!

om Ligetis andre værker

I de sidste 20 år var Ligeti en af tidens mest berømte komponister. Han modtog et hav af priser og hædersbevisninger. I 1990 modtog han Sonning Prisen – og takkede på svensk!

Ligeti døde i Wien 2006 efter at havde været svagelig og syg i flere år.

Links

Billeder og andet fra Cluj
(Billederne kommer op i størrelse, når man klikker på dem)

Find Cluj (Klausenberg, Kolozsvár)
med google maps

Tidslinje på engelsk

Denne nekrolog fra Danmarks Radio, giver et godt billede af den berømte komponist

Ligeså denne fra Dansk Musik Tidsskrift, der skildrer hele Ligetis liv - af Karl Aage Rasmussen