Den store port i Kiev

Victor Hartmann havde designet en ny byport til Kiev. Han syntes selv, det var et af han bedste værker, og han vandt med sit design konkurrencen om porten, som skulle have været til minde om at zaren i 1866 undslap et kup med livet i behold, men som dog blev aldrig bygget.
 

Hartmanns skitsen viser et pompøst bygningsværk i gammelrussisk stil; kuplen har form som en slavisk hjelm, kronet med den russiske ørn. Klokkerne i tårnet har stor betydning for Mussorgskijs musik.
 

Der er ingen promenade inden satsen. Lige som i Samtale med de døde er den til gengæld indbygget i satsen.

Musikkens ”byggesten” er

som kommer i rækkefølgen A-B-A-B-C-A (med koda)

 

A: Det første A har nogle pludselige nuanceskift – subito p, crescendo (pludselig piano og derefter voksende i styrke)

Det andet A er kraftigere, kortere og mere pompøst, med melodien suppleret af ned- og opadgående skalaer - eks. 4

Det sidste A er det længste, det kraftigste og det mest pompøse. Det begynder fortissimo, og for at lade op til den endelige slutning - på hele værket – indsætter Mussorgskij inden det, der kunne have været de sidste akkorder, et koda-stykke: endnu et subito p, crescendo og trækker de sidste akkorder i langdrag. Når man hører satsen, får man vist umiddelbart på fornemmelsen, at nu er stykket snart slut.

 

B: De to koraler er lige lange, der er lidt flere styrkeudsving i nr. 2.

 

C-delen er ét langt crescendo, så langt, at Mussorgskij bliver nødt til at bruge endnu et subito p crescendo, for at få plads til stigningen. Brudstykker af promenaden høres ind imellem klokkerne.

 

Mellem C og det sidste A er der en generalpause – et tilbageholdt åndedræt inden den sidste enorme udladning. Pas på! Det kan være en ”klappefælde” – eks. 5

 

Det er med fuld ret, at satsen i nogle udgaver hedder ”Heltenes port i Kiev”!

Hvad er en byport? Betyder det noget, hvordan den ser ud – udover at den kan være flot eller grim? Måsek bliver man bange, når man ser den, eller måske får man en højtidelig fornemmelse?

Måske kan den bruges til andet end at gå ind, måske kan den have symbolsk betydning?

 

Hvis vi havde en flot byport i byen, så var det måske den, man skulle komme ind gennem, hvis man skulle fejre f.eks. en sportbegivenhed.

 

Er der nogle bygningsværker, vi kender, som giver os en særlig stemning (ud over skolen)?

Kunne man finde på at bygge et fængsel, så det lignede et rådhus?

 

Kort sagt: arkitektur er også et sprog.

 

Måske kan man dele klassen op i hold, der skal lave musik til hver deres bygningsværk – og derefter gætte hinandens bygning? (Vælg f.eks. tre ting eller egenskaber ved bygningen, der skal beskrives med musik; det kan også være beskrivelser af de mennesker, der bruger den.)

 

Se billedet af Hartmanns skitse til Kievs byport. Hvis man skulle lave musik til den, hvilke tre elementer skulle den så indeholde?

 

Evt.: Ville man komponere en anden slags musik til ”Den gyldne port i Kiev” (link øverst på siden)?

 

Præsenter børnene for Mussorgskijs tre ”byggesten” og lad dem finde dem i satsen.