Concert Romanesc

Concert Românesc består af fire korte satser.

Ved koncerten skal du høre sidste sats.

Ligeti skrev Concert Românesc i 1951 efter at han havde været i Rumænien.
I Bukarest havde han studeret en meget stor samling af folkemusik. Men han huskede også den folkemusik, der omgav ham, da han var barn.


 

Da Ligeti senere blev berømt og kendt for at skrive en helt anden slags musik, mente han, at Concert Românesc var en fejltagelse.
Det var ikke den slags musik han ville huskes for.

På siden om andre værker af Ligeti
kan du læse om den musik, han blev berømt for

Der er også et
par eksempler her ,  og

Først kommer en trompetfanfare, derefter begynder en lille melodi at summe. Først ”summer” celloerne, men meget snart kommer flere instrumenter med. For hver gang, et nyt instrument kommer til, bliver musikken kraftigere.

 

Måske er fanfaren ”kom og vær med”, og ”summemusikken” kan være musikerne der varmer op, eller mennesker, der samler sig på dansepladsen.

 

Så begynder dansen. Sommetider danser mange sommetider danser bare få eller måske kun én.
 

Fanfaren afbryder dansen og ”summemusikken” kommer igen. Derefter fortsætter dansen.

 

Her kommer nogle af de steder hvor der danser mange
– eks. 1  – eks. 11 – eks. 8

 

Prøv at finde stederne på cd’en og sætte dem i den rigtige rækkefølge.

 

Her kommer nogle af solostederne
– eks. 2


– eks. 9  


Prøv at sammenligne eks. 9 med dette klip      (fra er en af de almindeligste rumænske danse, en "Sirba"). Hvad har de to klip til fælles?

– eks. 10  Det her ligner "summemusikken", ikke? Kan du finde stedet på cd'en?  
 

På et tidspunkt hen mod slutningen er det som om musikken kører i én rille- det samme gentager sig mange gange en enkel, meget violin spiller meget højt (ikke kraftigt) og bliver hele tiden afbrudt af et stort orkester ”bang!” i hele orkestret.

Hvis man skal sætte billede eller handlig på, hvad kan den musik så betyde. En myg, som nogle prøver at fange? 
 

Stykket slutter med et tilbageblik – horn og horn-ekko – fra Ligetis barndom, hvor han i bjergene hørte hyrdernes alpehorn 
– eks. 13
Orkestrets hornister skal spille naturtoner (Så bruger de ikke ventiler, men kun læberne, når de skifter toner).

I Rumænien danses og synges der ved enhver given lejlighed – og selvfølgelig til fester, bryllupper og ved begravelser spilles der. Hvert område har sine egne melodier – for 50 år siden havde hver landsby sine egne melodier.

 

For over 100 år siden begyndte bl.a. nogle komponister at interessere sig for deres landes folkemusik. Især i Ungarn var interessen stor, og man rejste rundt i landet og nabolandene og indsamlede musik. Hvis det havde været i dag havde man bare tændt for mikrofonen – måske på sin mobiltelefon. Men dengang kunne man kun optage på ruller – ellers måtte man skrive musikken ned på noder.

 

Der er forskellige typer danse:

Meget af musikken er med sang – noget ligner næsten rapmusik    
her er også råbesang og andre løjer   
Og her danses der ved et bryllup