Concert Românesc

Ligeti skrev Concert Românesc i 1951 efter at han havde været i Rumænien på studieophold. I Bukarest havde han haft adgang til en meget stor samling af folkemusik (noder, filmklip, gamle optagelser). Det lykkedes ham vist også at ødelægge nogle af de kostbare ruller, noget han senere brugte som undskyldning for ikke at tage imod en stilling ved en tilsvarende samling i Budapest.

Inspirationen til Concert Românesc fik han nok i Bukarest. Men han huskede også den folkemusik, der omgav ham, da han var barn. Nogle af melodierne i stykket er rumænske folkemelodier, andre har han selv skrevet.

Concert Românesc består af fire små satser. Når hele værket opføres, spilles de ud i et. Ved koncerten er det kun sidste sats, der spilles.

Lytteopgaver

PDF-filer til download

Lærerudgave

Elevudgave

Generel lærervejledning

"Folkemusikside"
Dette link er en skattekiste af folkemusik. Udforsk den og nyd den, hvis du har tid.

Måske kan ”man” finde noget, der lægger lyd under Ligetis barndomserindring(

), som skræmte ham fra vid og sans.

Musikkens forløb

I et meget kort solosted - eks. G

– er det solobratschen, der træder frem, og det gør han/hun med et lille stykke ”summemusik”. Derfra bygges der op med ”summemusik” til et klimaks, der munder ud i noget, der lyder som om musikken sidder fast – eller kører i samme rille:

Soloviolinen spiller meget højt (ikke kraftigt!) og bliver hele tiden afbrudt af en stor tutti-akkord - eks.H

Hvis man skal sætte billede eller handling på, hvad kan den musik så betyde.

En myg, som nogle prøver at fange? Det enkelte menneske mod hele regimet?

Stykket slutter med et tilbageblik – horn og horn-ekko eks.I

– fra Ligetis barndom, hvor han i bjergene hørte hyrdernes alpehorn. Orkestrets hornister skal spille naturtoner (ikke bruge ventilerne). Det er faktisk det stof, som stykkets 3. sats er lavet af.

Satsen begynder med en trompetfanfare og derefter begynder en lille melodi at summe. Først ”summer” celloerne, men meget snart kommer flere instrumenter med. For hver gang der kommer et nyt instrument, bliver musikken kraftigere.

Måske ekan fanfaren være ”kom og vær med”, og ”summemusikken” kan være musikerne der varmer op, eller mennesker, der samler sig på dansepladsen. Eller lyden af spænding og forventning.

Så begynder dansen. Måske kan børnene høre, hvornår der er solodans(ere).

I følgende eksempler er det måske hele gruppen, der danser (eller synger) - eks. A

- eks.B

- eks.C

Her kommer nogle af solostederne
- eks.D

- eks.E

- eks. F

Fanfaren afbryder dansen og ”summemusikken” kommer igen. Derefter fortsætter dansen.

Stykkets skæbne

I klassen

På elevsiden bliver børnene bedt om at sammenligne dette eksempel fra Concert Românesc

med dette stykke fra "folkemusiksiden"

...
Det er basgangen, der er fællestrækket.

Måske kan de, når de lytter stykket igennem, markere, hver gang denne basgang forekommer.

Stykkets skæbne

Concert Românesc, som jo med sit folkemusiksprog skulle være lige, hvad den kommunistiske kulturpolitik lagde op til, skulle have være spillet ved en koncert i 1952, men efter den første prøve blev det forbudt. Man mener, det var fordi der i sidste sats på (ved 4:23) er en kraftig dissonans.

I dag vil ingen så meget som blinke, når de hører stedet. Men det var kendt, at Ligeti var meget interesseret i, hvad der foregik i musikverdenen vest på – i Tyskland f.eks. – det var netop den slags musik, som det kommunistiske styre anså for at være en forbrydelse. Og når man i forvejen var på den sorte liste skulle der nok ikke meget til.

Det kunne jo også være, at nogle lagde andre fortolkninger i værket …

Ikke før i 1971 blev stykket spillet første gang. Men først inden for de sidste 25 år, er det blevet almindeligt på orkestrenes repertoire.

Da Ligeti senere blev berømt og kendt for at skrive en helt anden slags musik, mente han, at Concert Românesc var en fejltagelse - en "Gipfel meines kompositorischen Missverständnisses" - udtalte han i 1969. Det var ikke den slags musik han ville huskes for. Hen mod slutningen af sit liv var han sig dog mere og mere sin musikalske arv bevidst.

I klassen

Man kan lade børnene i grupper eller enkeltvis vælge en episode, som de vil illustrere med bevægelser. Ikke nødvendigvis i folkedans-stil ...

Én mulighed er, at tage udgangpunkt i barndomserindringen, hvor musikerne havde masker på, og lade hver gruppe vælge et dyr eller et fantasivæsen, som agerer, når deres episode kommer.
Kunsten er så at huske, hvornår ens episode kommer, og hvor lang eller kort den er.

Man kan også tage udgangspunkt i følgende klip (taget fra en dans på folkemusiksiden)

. I stedet for at illustrere med bevægelser, kan man, når ens episode er på, bruge enten

stemme, både hvisken og råb,
bodypercussion, eller
instrumentpercussion (uden pitch)

Det er da et forsøg værd. God fornøjelse!
(videoklip modtages gerne)

Barndomserindring