Bortførelsen fra Seraillet
Bortførelsen fra Seraillet blev spillet første gang i 1772 i Wien. Ved de første opførelser var modtagelsen noget blandet, nok fordi snagerne ikke kunne deres stemmer godt nok. Men meget hurtigt blev operaen et af Mozarts populæreste værker.
Alene i hans levetid blev den - foruden i Wien - opført i 15 forskellige byer
Alene i hans levetid blev den - foruden i Wien - opført i 15 forskellige byer
Selv om man regner "Bortførelsen fra Seraillet" med blandt Mozarts operaer er den egentlig et syngespil, hvor personerne ikke kun synger, men også taler ind i mellem sangene. Oven i købet er en af rollerne - Selim Pasha - en ren talerolle.
Om ouverturen
Mozart var flyttet til Wien og havde store forventninger og ambitioner om at skrive tyske, komisk opera, som kunne gøre ham populær hos kejser Joseph II, der netop havde åbnet et teater, hvor der skulle opføres tyske operaer.
"Bortførelsen" er skrevet over 10 måneder, hvilket er usædvanligt meget for Mozart, som så snart han fik teksten, kastede sig over arbejdet.
1781 1. august skriver Mozart til sin far:
"Bortførelsen" er skrevet over 10 måneder, hvilket er usædvanligt meget for Mozart, som så snart han fik teksten, kastede sig over arbejdet.
1781 1. august skriver Mozart til sin far:
Lytteopgaver
PDF-filer til downloadLærerudgave
Elevudgave
Generel lærervejledning
"I forgårs modtog jeg en libretto af Stephanie den yngre … Og librettoen er glimrende. Handlingen foregår i Tyrkiet, og stykket hedder Belmonte und Constanze eller Die Verfürung aus dem Serai.- Ouverturen, koret i første akt samt slutkoret har jeg tænkt mig at skrive i tyrkisk stil …. Det glæder mig sådan at sætte teksten i toner, at jeg allerede har skrevet den første arie. ……
Tiden er knap, det kan jeg ikke komme udenom, for den skal allerede have premiere i midten af september, men den omstændighed og mange af de andre forhold virker så inspirerende på mig, at jeg altid sætter mig til skrivebordet i en vis fart – og bliver siddende der med den største glæde.
Storfyrsten af Rusland skal komme til Wien, og derfor har Stephanie bedt mig om at prøve at få operaen færdig …."
Tiden er knap, det kan jeg ikke komme udenom, for den skal allerede have premiere i midten af september, men den omstændighed og mange af de andre forhold virker så inspirerende på mig, at jeg altid sætter mig til skrivebordet i en vis fart – og bliver siddende der med den største glæde.
Storfyrsten af Rusland skal komme til Wien, og derfor har Stephanie bedt mig om at prøve at få operaen færdig …."
Formålet med det russiske besøg var at få en hemmelig aftale i stand, så Rusland og Østrig sammen kunne reducere det ottomanske rige, så operaens emne har nok passet kejseren udmærket
22. august kan Mozart skrive: "Første akt af min opera er nu færdigt."
Operaen kunne måske være blevet færdig til statsbesøget (som i øvrigt blev udsat til november), men kejseren havde andre planer. Han lod opføre operaer af Gluck – Mozart blev "vist frem" som den ene af kombattanterne i en "klaverspilsduel".
Åbenbart havde Mozart svært ved at få den helt færdige tekst fra librettisten – i november skriver han "nu har jeg endelig fået noget mere af min opera at komponere".
Han var helt klar over, at hverken teksten eller historien var noget litterært mesterværk; han var med til at bearbejde teksten, og mht historien var han sikker på at wienerne ville kunne lide den:
"Jeg kender dette land, og jeg har alle grunde til at tro at min opera bliver en succes. Og hvis den gør det, bliver jeg lige så berømt som komponist, som jeg nu er som pianist," skrev han i september
Operaen kunne måske være blevet færdig til statsbesøget (som i øvrigt blev udsat til november), men kejseren havde andre planer. Han lod opføre operaer af Gluck – Mozart blev "vist frem" som den ene af kombattanterne i en "klaverspilsduel".
Åbenbart havde Mozart svært ved at få den helt færdige tekst fra librettisten – i november skriver han "nu har jeg endelig fået noget mere af min opera at komponere".
Han var helt klar over, at hverken teksten eller historien var noget litterært mesterværk; han var med til at bearbejde teksten, og mht historien var han sikker på at wienerne ville kunne lide den:
"Jeg kender dette land, og jeg har alle grunde til at tro at min opera bliver en succes. Og hvis den gør det, bliver jeg lige så berømt som komponist, som jeg nu er som pianist," skrev han i september
Januar 1782 mener han, at operaen kan få premiere lige efter påske.
maj 1782 er 2. og 3. akt færdigt, og Mozart skriver til sin far:
20 juli:
maj 1782 er 2. og 3. akt færdigt, og Mozart skriver til sin far:
20 juli:
"… På mandag skal vi have den første prøve. Jeg glæder mig meget til denne opera, det kan jeg godt betro Dem."
"… I går gik den for anden gang over scenen. Men vil De bare tænke Dem, i går var der endnu stærkere kabale end ved premieren. Hele første akt blev pebet ud! Men de højlydte bravoråb under arierne kunne de dog ikke forhindre."
Teatret var propfuldt og den ophidsede stemning skyldtes måske, at sangerne ikke havde lært deres stemmer godt nok …
Da operaen nogle måneder efter bliver opført i Salzburg er ærkebiskop Colloredo så nådig at bemærker "Ikke så dårligt!"
Operaen gik nu sin sejrsgang over operahusene i Europa, og den var med til at befæste Mozarts internationale ry.
Selv hastede han videre til andre opgaver (bl.a. Haffnersymfonien), men arbejdede dog stadig med "Bortførelsen". Klaverpartituret var færdigt i slutningen af december, så det kunne trykkes hos Breikopf & Härtel. Et helt anden version af operaen havde han allerede lavet:
Da operaen nogle måneder efter bliver opført i Salzburg er ærkebiskop Colloredo så nådig at bemærker "Ikke så dårligt!"
Operaen gik nu sin sejrsgang over operahusene i Europa, og den var med til at befæste Mozarts internationale ry.
Selv hastede han videre til andre opgaver (bl.a. Haffnersymfonien), men arbejdede dog stadig med "Bortførelsen". Klaverpartituret var færdigt i slutningen af december, så det kunne trykkes hos Breikopf & Härtel. Et helt anden version af operaen havde han allerede lavet:
"Inden på søndag bliver jeg nødt til at arrangere min opera for blæsere, ellers er der bare en laban, der kommer mig i forkøbet og snupper fortjenesten for snuden af mig."
(sommeren 1781)
Da Mozart i efteråret 1781 sender operaen til sin far, skriver han:
"Visse steder mangler der dog trompeter, pauke, fløjter, klarinetter og den tyrkiske musik – jeg kunne nemlig ikke skaffe nodepapir med så mange linjer! Så disse stemmer skrev kopisten ud på noget særligt papir, men han har sikkert forlagt dem, han kunne i hvert fald ikke finde dem.
" …Pappa har bare fået 14 takter af ouverturen. Den er ganske kort og skifter hele tiden mellem forte og piano. Ved forte-stederne er det altid den tyrkiske musik, der sætter ind. Ouverturen modulerer mellem forskellige tonearter, og jeg tror ikke, at nogen falder i søvn under den – uanset om de ikke skulle have lukket et øge hele natten."
Denne tyrkiske musik, som på den tid må have lydt eksotisk fremmedartet, festlig og måske en smule skræmmende, bliver frembragt af janitscharerne (som egentlig betyder "tyrkiske soldater") på stortromme, triangel og bækken, og i blæserne er fløjten erstattet med piccolofløjte. Inden "den tyrkiske musik" holdt sit indtog i de klassiske orkestre, fandtes der ikke instrumenter uden tonehøjde.
Ouverturen blev skrevet meget tidligt i forløbet – usædvanlig for Mozart, hvis ouverturer ofte var det sidste af operaen, der blev færdigt og måtte spilles til uropførelsen inden blækket kunne nå at tørre.
Den er i en klar A-B-A form, med hurtigt tempo, de omtalte piano og forte steder i A delen, mens B-delen har sin helt egen lille A-B-A form, sit eget langsomme tempo, sin egen toneart (mol), sin egen taktart (3-delt) og sin egen instrumentation med dominerende træblæsere og ingen tyrkisk musik. I operaen er B-delens melodi den først arie, hvor Belmonte synger om sin længsel efter Constanze. Men kan også forestille sig B-delen som det europæiske menneske, der står midt i det fremmede Tyrkiet. (det må da kunne give noget stof til billeder).
Ouverturen blev skrevet meget tidligt i forløbet – usædvanlig for Mozart, hvis ouverturer ofte var det sidste af operaen, der blev færdigt og måtte spilles til uropførelsen inden blækket kunne nå at tørre.
Den er i en klar A-B-A form, med hurtigt tempo, de omtalte piano og forte steder i A delen, mens B-delen har sin helt egen lille A-B-A form, sit eget langsomme tempo, sin egen toneart (mol), sin egen taktart (3-delt) og sin egen instrumentation med dominerende træblæsere og ingen tyrkisk musik. I operaen er B-delens melodi den først arie, hvor Belmonte synger om sin længsel efter Constanze. Men kan også forestille sig B-delen som det europæiske menneske, der står midt i det fremmede Tyrkiet. (det må da kunne give noget stof til billeder).
Se i øvrigt elevsiderne, hvor der er små
musikeksempler med spørgsmål og forklaringer.
En detalje
Det sidste spørgsmål er lidt svævende og svært, så derfor kommer der en forklaring på det her. Det drejer sig om en lille detalje, forskellen den første A-del og den sidste A-del:
Det lille strygertema lyder sådan i begyndelsen:
Når det kommer 2. gang i reprisen (den anden A-del) lyder det sådan:
Udover at melodien er blevet forstærket med nogle blæsere, er der en anden forskel, som jeg har forsøgt at tydeliggøre her:
Det lille strygertema lyder sådan i begyndelsen:
Når det kommer 2. gang i reprisen (den anden A-del) lyder det sådan:
Udover at melodien er blevet forstærket med nogle blæsere, er der en anden forskel, som jeg har forsøgt at tydeliggøre her:
