Ludwig van Beethoven
Født i Bonn 17. dcemebr 1770
Død i Wien 26. marts 1827
Beethoven forældre, Johann og Maria Magdalena, fik i alt syv børn, de fire døde meget tidligt. Af de tre overlevende var Ludwig den ældste.
Bedstefaren, Louis van Beethoven, var en glimrende musiker og kapelmester ved hoffet hos kurfyrsten i Bonn. Hans søn, Johann, var organist og sanger ved hoffet, ikke det store talent og desuden med et usundt forhold til alkohol.
Johann havde sat sig i hovedet, at Ludwig skulle være vidunderbarn som Mozart, og han underviste ham i klaver- og orgelspil. Trods Johans ringe pædagogiske evner viste Ludwig sig som 7-årig som en glimrende pianist.
Imidlertid overtog andre undervisningen af den meget talentfulde dreng. Hoffets organist, Christian Gottlob Neefe tog ham under sin beskyttelse og gjorde kurfyrst Max Franz opmærksom på det unge menneske.
Kurfyrsten sendte den 17-årige Beethoven til Wien, så han kunne studere hos Mozart. Men da mor Maria Magdalena blev syg, vendte Beethoven kort efter tilbage til hendes dødsleje.
Fem år senere fik han igen mulighed for at rejse til Wien, denne gang for at studere hos Haydn. Han vendte aldrig tilbage til Bonn.
I Wien blev han hurtig kendt som en pianist uden lige! Han fik indflydelsesrige venner, hans karriere som komponist tog fart ... og så, i begyndelsen af 1800-tallet mærkede han for alvor, at hørelsen begyndte at svigte.
Beethoven stod nu på toppen af sin karriere. Sine store symfonier tilegnede han sine adelige venner og bekendtskaber, der støttede ham økonomisk. Han underviste adelens børn - bl.a. ærkehertug Rudolf - og unge damer ....
Fra 1809 fik han en fast årlig støtte fra en lille kreds af adelige. Dermed undgik han at skulle tage fast stilling som musiker/komponist og forblev hele sit liv fri kunstner.
Men den tiltagende døvhed gjorde hans i forvejen hidsige gemyt næmest eksplosivt. Dertil kom, at han i 1815 blev værge for sin nevø Karl. Striden med Karls mor og besvær med drengen gjorde Beethovens liv yderligere tungt og besværligt.
Fra 1822 begyndte han at klage over sit helbred. En forkølelse, han pådrog sig i slutningen af 1826, udviklede sig, og Beethoven døde 26. marts 1827.
Der var stor sorg i byen. I modsætning til situationen omkring Mozarts død ca. 25 år tidligere var Wiens befolking helt klar over, at det var en berømthed, der nåede langt ud over landets grænser, der var død.
Død i Wien 26. marts 1827
Beethoven forældre, Johann og Maria Magdalena, fik i alt syv børn, de fire døde meget tidligt. Af de tre overlevende var Ludwig den ældste.
Bedstefaren, Louis van Beethoven, var en glimrende musiker og kapelmester ved hoffet hos kurfyrsten i Bonn. Hans søn, Johann, var organist og sanger ved hoffet, ikke det store talent og desuden med et usundt forhold til alkohol.
Johann havde sat sig i hovedet, at Ludwig skulle være vidunderbarn som Mozart, og han underviste ham i klaver- og orgelspil. Trods Johans ringe pædagogiske evner viste Ludwig sig som 7-årig som en glimrende pianist.
Imidlertid overtog andre undervisningen af den meget talentfulde dreng. Hoffets organist, Christian Gottlob Neefe tog ham under sin beskyttelse og gjorde kurfyrst Max Franz opmærksom på det unge menneske.
Kurfyrsten sendte den 17-årige Beethoven til Wien, så han kunne studere hos Mozart. Men da mor Maria Magdalena blev syg, vendte Beethoven kort efter tilbage til hendes dødsleje.
Fem år senere fik han igen mulighed for at rejse til Wien, denne gang for at studere hos Haydn. Han vendte aldrig tilbage til Bonn.
I Wien blev han hurtig kendt som en pianist uden lige! Han fik indflydelsesrige venner, hans karriere som komponist tog fart ... og så, i begyndelsen af 1800-tallet mærkede han for alvor, at hørelsen begyndte at svigte.
Beethoven stod nu på toppen af sin karriere. Sine store symfonier tilegnede han sine adelige venner og bekendtskaber, der støttede ham økonomisk. Han underviste adelens børn - bl.a. ærkehertug Rudolf - og unge damer ....
Fra 1809 fik han en fast årlig støtte fra en lille kreds af adelige. Dermed undgik han at skulle tage fast stilling som musiker/komponist og forblev hele sit liv fri kunstner.
Men den tiltagende døvhed gjorde hans i forvejen hidsige gemyt næmest eksplosivt. Dertil kom, at han i 1815 blev værge for sin nevø Karl. Striden med Karls mor og besvær med drengen gjorde Beethovens liv yderligere tungt og besværligt.
Fra 1822 begyndte han at klage over sit helbred. En forkølelse, han pådrog sig i slutningen af 1826, udviklede sig, og Beethoven døde 26. marts 1827.
Der var stor sorg i byen. I modsætning til situationen omkring Mozarts død ca. 25 år tidligere var Wiens befolking helt klar over, at det var en berømthed, der nåede langt ud over landets grænser, der var død.
For jer, der vil vide mere, og meget mere, om Beethoven 
Beethoven levede hele sit liv som "fri kunstner" - som Mozart gjorde det efter at han flyttede til Wien .
Beethoven var - lige som Mozart - dog stadig afhængig af at modtage bestillingsværker - f.eks. af sine mange adelige bekendstskaber.
.Beethoven var - lige som Mozart - dog stadig afhængig af at modtage bestillingsværker - f.eks. af sine mange adelige bekendstskaber
.