Handlingen
Balletten bliver til
Diaghilev var så begejstret for sit nye ”komponistfund”, at han i efteråret 1909 bestilte helt ny musik til en ny ballet. I november begyndte Stravinskij at komponere ”Ildfuglen”.
I marts var han færdig med klaverudgaven, og prøverne på ”Ildfuglen” begyndte i Sankt Petersborg. Den første prinsesse i "Ildfuglen"; Tamara Karsavina, fortæller om Stravinskij:
Læs om Diaghilev:
”Han kom tidligt inden prøven begyndte for igen og igen at spille de svære steder for mig. Jeg var glad, ikke kun fordi han hjalp mig, men også for den måde, han hjalp mig på.... For han blev aldrig utålmodig, når jeg var lidt langsom i opfattelsen, Han viste aldrig, at han havde meget mere forstand på musik end jeg.
Det var interessant at se ham spille klaver. Det var som om hans krop vibrerede i sin egen rytme, mens han med hovedet viste strukturen i musikken ….”
Det var interessant at se ham spille klaver. Det var som om hans krop vibrerede i sin egen rytme, mens han med hovedet viste strukturen i musikken ….”
20. juni havde balletten premiere på Grand Opéra i Paris. Léon Bakst havde lavet kostumer og Michel Fokine koreografien. Det blev en stor succes. Og det blev begyndelsen til en ny tid i ballettens historie.
En del af musikken blev nogle år efter samlet i en orkestersuite.
En del af musikken blev nogle år efter samlet i en orkestersuite.
Læs om Leon Bakst:
Handlingen
i Ildfuglen er sat sammen af forskellige udgaver af et russisk folkeeventyr.Prins Ivan er på jagt, da han fanger den smukke ildfugl. For at komme fri giver fuglen Ivan en af sine gyldne fjer. Med den kan Ivan tilkalde hjælp, hvis han kommer i vanskeligheder.
En flok piger danser bag murene i en have. Da Ivan træder frem for dem, advarer de ham mod troldmanden Kasjtsjej, som holder dem fangen. Ivan forelsker sig i den smukkeste af dem.
Kasjtsjej kommer, Ivan vil flygte men bliver fanget bag et gitter, hvor han angribes af dæmoner. Da Kasjtsjej vil forhekse ham, tager han den gyldne fjer frem og straks kommer ildfuglen. Den tvinger alle de onde til at danse, så de må slippe Ivan.
Ildfuglen peger på et hult træ, og der finder Ivan et stort æg. Da han knuser det, falder Kasjtsjej død om.
Ivan holder bryllup med prinsessen ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”.




