Baba Yaga

Det billede, der har inspireret Mussorgskij til Baba Yaga er Baba Yagas hytte ”hytten på hønsefødder”, som Hartmann havde brugt som design til et kukur (se link i boksen til højre).

 

Baba Yaga er meget mere end en heks. Hun er en slags underverdens gudinde, men også symbol på livets træ, genfødsel og cirkulation. Hun hersker over skoven og de vilde dyr, bor i den dybeste skov, har knivspidse tænder og spiser dem, der generer hende ellers hendes (hun bruges som skræmmebillede, når børn ikke opfører sig ordentligt). Hun bevæger sig med vindens hast i en morter. I den ene hånd har hun støderen, som hun bekæmper alle forhindringer med; i den anden hånd en kost af birkeris, som hun sletter sine spor med.

 

Hun er både ødelægger og beskytter. Hun kan være hjælpsom over for dem, der virkelig er i ærlig nød

 

Hendes hytte er bygget af knogler (hos nogle kilder af mad – jf. heksen i Hans og Grethe). Den hviler på hønsefødder og kan i hvert fald snurre rundt, måske også løbe rundt i skoven. Rundt om den er et hegn af lysende kranier – den menes at være stedet, hvor liv og død mødes.

 

Selv om satsen hedder ”hytten på hønsefødder” er det lettest at associere til den rasende gamle kvinde, der suser rundt oppe og nede i skoven. Man kan høre hende, når hun støder i morteren for at knuse knogler (til genbrug), og man kan høre hende, når hun ligger på lur.

 

Satsen er meget tydeligt delt op i A-B-A. A-stykket er det vilde, triumferende skovridt, B-stykket er lurende og uhyggeligt, måske skildrer det, hvordan hun rører i morteren, eller måske er det hytten med det frygtelige hegn, der gløder i mørket ……

 

Det er svært at sidde stille, når man hører stykket
- det er oplagt, at lade børnene opføre det med dans.

Lad (f.eks.) børnene prøve at identificere følgende
elementer og derefter lave bevægelser til:

Eks. A1 , eks. A2  og eks. A3  forbereder det vilde, triumferende ridt: eks. A4 .
Trompetens melodi fortsætter i træblæsere og strygere, men overdøves næsten af de lange horn- og basuntoner eks. A5  -

Sidst i eksempel A5 er der en figur i melodistemmen. Den udvikles efter de lange toner (hvor man kan sige, at triumfridtet skifter til et andet trav) - eks. A6  -
og endelig hvirvler hun nedad igen - eks. A7 .

Måske opdager børnene, at bortset fra ”morter-stødene” (eks. A1 og lign.) er der flest opadgående bevægelser inden ridtet (også i eks. A3) og flest nedadgående bevægelser efter.

Under hele B-stykket er der en konstant tremolo-bevægelse, der først kommer i fløjterne - eks. B1 

Der er en melodi, der begynder med et ”hop” ned (ligner eks. A1, ikke?) - eks. B2 osv.

Senere bliver hoppet besvaret af et kort hop op (kvint) – eks. B3 ,
og et langt hop op (oktav) - eks. B4

Alternativt kan man finde ord og sætninger, der i karakter og evt. længde passer til de forskellige eksempler. Gør børnene opmærksom på de forskellige ”redskaber”, de har til rådighed:

 De kan så