Musikken til Peer Gynt er skrevet 1874-75.
Den blev uropført i februar 1876 på Kristiania Teater (i Oslo)
Den blev uropført i februar 1876 på Kristiania Teater (i Oslo)
Læs om
Henrik Ibsen:
Henrik Ibsen:
"I Dovregubbens hal" er et af de 23 stykker musik, som Grieg skrev til skuespillet "Peer Gynt", Opus 23.
Senere samlede Grieg de bedste og populæreste stykker i to suiter.
"I Dovregubbens hal" er nummer 8 i den første suite (1888).
Senere samlede Grieg de bedste og populæreste stykker i to suiter.
"I Dovregubbens hal" er nummer 8 i den første suite (1888).
Forfatteren Henrik Ibsen havde i 1867 udgivet et stort dramatisk digt om Peer Gynt.
Han spurgte Grieg om han ville lave musik til et skuespil om Peer Gynt.
Det blev et større arbejde end Grieg troede, da han sagde ja. Til gengæld var musikken med til at gøre Grieg berømt.
Han spurgte Grieg om han ville lave musik til et skuespil om Peer Gynt.
Det blev et større arbejde end Grieg troede, da han sagde ja. Til gengæld var musikken med til at gøre Grieg berømt.
Ibsen og Grieg:
Grieg skriver værket:
Indstuderingen:
Uropførelsen:
Peer Gynt-musikken bliver berømt:
Den virkelige Peer Gynt:
Grieg skriver værket:
Indstuderingen:
Uropførelsen:
Peer Gynt-musikken bliver berømt:
Den virkelige Peer Gynt:
Lytteopgaver
PDF-filer til downloadLærerudgave
Elevudgave
Generel lærervejledning
Ibsen og Grieg
Den store norske forfatter og den unge komponist havde mødt hinanden i 1866. De kunne godt lide hinanden og havde også samme ideer om at de ville gøre noget for at udvikle den norske, nationale kultur.
Henrik Ibsen skrev i 1867 det dramatiske digt om den norske bondedreng Peer Gynt, der rejser ud i verden.
Da han nogle år senere ville lave det om til et skuespil, skrev han til Grieg og spurgte om han ville komponere "den nødvendige musik".
Honoraret for opførelsen i Kristiania skulle deles lige mellem forfatter og komponist. Og desuden ville der sikkert komme flere opførelser til i - i Stockholm og København.
Grieg sagde straks ja
Grieg gik i gang i sommeren 1874.
I august skrev han til en ven: "Med Peer Gynt går det meget langsomt, og at blive færdig til efteråret er helt utænkeligt … og så har jeg skrevet noget til Dovregubbens hal, som jeg bogstavelig talt ikke kan holde ud at høre, sådan lyder det af kokasser, norsknorskhed og sigselvnokhed. Men jeg regner også med, at ironien kan mærkes."
Grieg bliver lettet over at høre, at forestillingen først kan opsættes efter nytår for " …opgaven er langt større, end jeg havde forestillet mig."
I august skrev han til en ven: "Med Peer Gynt går det meget langsomt, og at blive færdig til efteråret er helt utænkeligt … og så har jeg skrevet noget til Dovregubbens hal, som jeg bogstavelig talt ikke kan holde ud at høre, sådan lyder det af kokasser, norsknorskhed og sigselvnokhed. Men jeg regner også med, at ironien kan mærkes."
Grieg bliver lettet over at høre, at forestillingen først kan opsættes efter nytår for " …opgaven er langt større, end jeg havde forestillet mig."
1874
august
august
I oktober får Grieg en ny udgave af teksten og svarer: ”.. dels må jeg omarbejde noget, dels bliver der jo meget mere musik, end jeg havde drømt om.”
1874
oktober
oktober
I januar 1875 skriver han til en anden stor, norsk forfatter, Bjørnstjerne Bjørnson: ”Med Peer Gynt gik det, som du spåede. Den ridder mig som en mare, og jeg får den nok ikke fra hånden før til foråret. Det var pengetrang eller rettere det var pengetilbuddet, der drev mig, og det burde det ikke have gjort."
1875
januar
januar
1875
februar
februar
Grieg rejste til Leipzig, hvor han prøvede at arbejde videre. Men han havde mere lyst til at gå til koncerter. Og så kom han til at tænke på teaterorkestret i Kristiania.
I februar skriver han: ”Jeg har fået at vide, hvordan det står til med orkestret ved teatret og nu skriver jeg til Ibsen og Josephson (instruktøren) at jeg anser det for min pligt ikke at indlevere musikken, så længe orkestret ikke har en fuld besætning. … Svendsen siger, at hvis det fortsætter sådan så har vi om få år ikke mere et orkester i Norges hovedstad.”
Ibsen er helt enig: ”Instrumenter Deres musik, som de vil … alt andet ville være en uværdigt for en mand som Dem og desuden til skade for os begge.”
I februar skriver han: ”Jeg har fået at vide, hvordan det står til med orkestret ved teatret og nu skriver jeg til Ibsen og Josephson (instruktøren) at jeg anser det for min pligt ikke at indlevere musikken, så længe orkestret ikke har en fuld besætning. … Svendsen siger, at hvis det fortsætter sådan så har vi om få år ikke mere et orkester i Norges hovedstad.”
Ibsen er helt enig: ”Instrumenter Deres musik, som de vil … alt andet ville være en uværdigt for en mand som Dem og desuden til skade for os begge.”
1875
april
april
I april skriver Grieg til en ven: ”Der er ikke meget at fortælle om mit arbejde. Jeg trækkes stadig med musikken til Peer Gynt, som ikke interesserer mig.”
Endelig (i et sommerhus i Fredensborg) kan han skrive til Ibsen (27. juli) at musikken er færdig. Han sender partituret til Josephson en måned senere.
1875
juli
juli
Grieg kunne ikke være med ved prøverne i Kristiania. Han måtte være i Bergen, hvor begge hans forældre blev syge og døde i løbet af efteråret.
Til Josephson skrev han bl.a.: "der er uendelig mange detaljer, jeg for den dramatiske virkning ville tale med Dem om. ... Mange steder er teksten jo sådan, at man må glemme alt om virkelig musik, som kun er en ydre virkning."
Til Josephson skrev han bl.a.: "der er uendelig mange detaljer, jeg for den dramatiske virkning ville tale med Dem om. ... Mange steder er teksten jo sådan, at man må glemme alt om virkelig musik, som kun er en ydre virkning."
1875
septem.
septem.
I september skriver Grieg til teaterchefen: ”De kan nok tænke Dem, at jeg forfærdelig nødigt lader den såkaldte musik gå over scenen uden at have været til stede i det mindste ved nogle få prøver ..”
Efter forældrenes død blev Grieg i Bergen. Men han tænkte naturligvis på ”Peer Gynt” og skrev et 28 sider langt brev til dirigenten: ”Sagen er, at mangt og meget i mit partitur naturligvis ikke er udtrykt så klart, som man kunne ønske, og jeg har i den sidste tid opdaget nogle steder, der kunne være bedre instrumenteret … sagen er at musikken i de færreste tilfælde kun er musik. Den bevæger sig ud på glatis ved at karikere og gør det nogle steder så groft, at det er meget vigtigt at spille den, så publikum forstår meningen …”
1875
decem.
decem.
1876
februar
februar
24. februar fandt den første opførelse endelig sted i Kristiania. Grieg var i Bergen.
"Det var én uafbrudt sejr" skrev instruktøren senere i sine erindringer.
"Griegs musik var overordentlig virkningsfuld" skrev avisen – og publikums reaktioner var overstrømmende. Stykkes gik 36 gange i løbet af foråret.
"Det var én uafbrudt sejr" skrev instruktøren senere i sine erindringer.
"Griegs musik var overordentlig virkningsfuld" skrev avisen – og publikums reaktioner var overstrømmende. Stykkes gik 36 gange i løbet af foråret.
I marts skrev Grieg til Ibsen: ”Det er mig derfor en dobbelt glæde at ønske Dem tillykke med den storslåede virkning, Peer Gynt har på scenen. Hvis jeg har bidraget bare en lille smule til det, har jeg betalt noget af den gæld til Dem, som jeg føler at stå i. Jeg kunne desværre ikke være til stede … jeg er meget ked af, at slutningen, som jeg tror, er noget af bedste i min musik, gjorde et mat indtryk pga. en højest radbrækkende, musikalsk udførelse.”
Ibsen svarer: ”Tillad mig at overbringe Dem min hjerteligste og venskabeligste tak for den store andel, De har, i stykkes store succes.”
Ibsen svarer: ”Tillad mig at overbringe Dem min hjerteligste og venskabeligste tak for den store andel, De har, i stykkes store succes.”
1876
marts
marts
Måske var det ikke kun sorg over forældrenes død, der hindrede Grieg i at komme til uropførelsen.
Til en komponist-kollega skrev han i april at man kun har glæde af succes, når man selv synes, man har gjort det godt ” .. og ikke som jeg med den ulyksalige Peer Gynt-musik, hvor jeg måtte se stort på de kunstneriske idealer både pga. et dårligt orkester og pga. populære virkninger på scenen.”
Til en komponist-kollega skrev han i april at man kun har glæde af succes, når man selv synes, man har gjort det godt ” .. og ikke som jeg med den ulyksalige Peer Gynt-musik, hvor jeg måtte se stort på de kunstneriske idealer både pga. et dårligt orkester og pga. populære virkninger på scenen.”
1876
april
april
Først i november oplevede Grieg resultatet af sit samarbejde med Ibsen. Ved den lejlighed modtog han en stormende hyldest fra publikum.
1876
novem.
novem.
I november 1882 skrev Grieg til Henneum (den dirigent, der dirigerede uropførelen):
"Jeg har i den seneste tid fået flere henvendelser fra koncertinstitutioner, som vil have partitur og stemmer til Peer Gynt-musikken, men har hver gang sagt nej."
Grieg var stadig ikke tilfredes med instrumentationen. Trods alt havde han taget hensyn til det orkester, der skulle uropføre musikken.
Han havde sikret sig ved at skrive på partiturets titelblad, at musikken kun måtte opføres i forbindelse med skuespillet.
"Jeg har i den seneste tid fået flere henvendelser fra koncertinstitutioner, som vil have partitur og stemmer til Peer Gynt-musikken, men har hver gang sagt nej."
Grieg var stadig ikke tilfredes med instrumentationen. Trods alt havde han taget hensyn til det orkester, der skulle uropføre musikken.
Han havde sikret sig ved at skrive på partiturets titelblad, at musikken kun måtte opføres i forbindelse med skuespillet.
1882
novem.
novem.
10 år senere efter uropføreslen skulle Peer Gynt opføres i København.
Grieg benyttede lejligheden til at omarbejde musikken ”for at være godt klædt på”. Han komponerede desuden et par helt nye dele. Opførelsen blev en kæmpe succes, som Grieg nu havde det helt fint med. Han berettede stolt, at stykkes gik for fulde huse i længere tid.
Grieg benyttede lejligheden til at omarbejde musikken ”for at være godt klædt på”. Han komponerede desuden et par helt nye dele. Opførelsen blev en kæmpe succes, som Grieg nu havde det helt fint med. Han berettede stolt, at stykkes gik for fulde huse i længere tid.
1886
februar
februar
Nu begyndte musikken til Peer Gynt at leve sit eget liv uafhængit af Ibsens skuespil. Grieg samlede de bedste af stykkerne i 2 suiter, som snart blev spillet i hele Europa
1889
1891
1891
I London i 1889 fortale Grieg: "Efter slutningen udbrød der en brølende jubel. Denne uartikulerede lyd, der kun finder vej i begejstrede øjeblikke."
I 1891 kunne forlaget, der havde udgivet musikken, melde, at nu blev suiterne spillet i Asien, Afrika og Australien.
En berømt musikkritiker (Eduard Hanslick) skrev i 1891. "Om nogen tid vil det måske være sådan, at Ibsens værk kun lever videre gennem Griegs musik, for sådan som jeg føler det, så indeholder hvert stykke musik mere poesi og kunstforstand end hele Ibsens 5-akts drama."
I 1891 kunne forlaget, der havde udgivet musikken, melde, at nu blev suiterne spillet i Asien, Afrika og Australien.
En berømt musikkritiker (Eduard Hanslick) skrev i 1891. "Om nogen tid vil det måske være sådan, at Ibsens værk kun lever videre gennem Griegs musik, for sådan som jeg føler det, så indeholder hvert stykke musik mere poesi og kunstforstand end hele Ibsens 5-akts drama."
2005
Sådan er det måske ikke helt gået. Men det er helt sikkert, at i dag er der mange gange flere mennesker der kender Griegs musik til Peer Gynt, end Ibsens skuespil.
Da Ibsen sendte manuskriptet til Peer Gynt sin danske, skrev han følgende i det vedlagte brevet :
"Dersom det kan interessere Dem at vide, så er Peer Gynt en virkelig Person, der har levet i Gudbrandsdalen, rimeligvis i Slutningen af forrige eller i Begynnelsen af dette Aarhundrede. Hans Navn er endnu godt kendt blandt Almuen deroppe, men om hans Bedrifter véd man nok ikke synderlig mer, end hvad der findes i Asbjørnsens Norske Huldreeventyr (i stykket "Højfjeldsbilleder"). Der er således ikke meget, jeg har havt at bygge digtet på, men desto større frihed har der altså også været levnet mig."
Hele området omkring Guldbrandsdalen kaldes i vore dage også for "Peer Gynt Land". Man kan komme til at se Peer Gynt gård (det er nok ikke den rigtige) og man kan rejse i Peer Gynts fodspor.
