"Bureaukraten"
fra balletten "Bolten"

Balletten blev uropført 8. april 1931

Læs om "Bureaukraten":

Opgaven
Sjostakovitj skrev musikken til denne ballet i 1931. Det var ikke en opgave han var særlig glad for.

Handlingen
Historien foregår på en fabrik, og derfor kaldte man balletten for en "industriballet". I Sovjetunionen mente regeringen at balletter (og anden kunst) skulle handle om almindelige mennesker og deres arbejde.

Premieren
Balletten blev ikke nogen succes; den blev kun opført én eller to gange. Måske ville publikum alliogevel hellere  se balletter om eventyr og kærlighed ...? For nylig er balletten sat op igen på Bolshoi Teatret.

Koncertsuite
To år senere satte Sjostakovitj otte af ballettens danse sammen til en suite, så den kunne spilles i en koncertsal. Den blev spillet første gang i en Leningrad i 1933. Publikum kunne bedre lide musikken end balletten.
"Bureaukraten er én af i alt otte (?) satser.

Lytteopgaver

PDF-filer til download
Lærerudgave 
Elevudgave 
Generel lærervejledning 

Opgaven

Sjostakovitj havde netop skrevet musik til balletten "Guldalderen". Han havde brugt megen tid og kræfter på samarbejdet med koreograf og scenograf. Balletten var ikke blevet en succes (det var ikke musikkens skyld). Han havde ikke særlig stor lyst til at gå igang med sådan et samarbejde igen.

Alligevel sagde han, og han benyttede den lidt tynde historie til at skrive musik, der satirisk beskrev de forskellige typer i balletten.

Handlingen

Nogle fordrukne arbejdere bliver fyret. For at hævne sig overtaler de én til at ”tabe” en bolt ned i sin maskine. Men han fortryder i sidste øjeblik, og de virkelig skyldige bliver arresteret.

Eller som Sjostakovitj selv beskrev det for en ven: ”Der var en gang en maskine. Så brød den sammen. Så blev den repareret, og samtidig købte de en ny. Så danser alle rundt om den nye maskine. Apoteose. Tre akter går på den måde.”

Premieren

Musikken til "Bolten" blev ikke udgivet, mens Sjostakovitj levede. Han var i virkeligheden meget mod at musik blev spillet i en sammenhæng, den ikke var skrevet til.
Først i 1995 var der en dirigent, der fandt den frem. Hele balletmusikken blev både trykt og indspillet.

I 2005 blev hele balletten sat op på Bolshoi Teatret. Da man ikke er helt klar over, om opførelsen i 1931 bare var en generalprøve, kalder man det "Verdenspremiere". Både Sjostakovitjs enke, Irina, og vennen Rostropovitj - samt en masse russiske TV-kameraer - var til stede, og begivenheden blev dækket. Du kan læse en engelsk omtale af begivenheden her.

Om musikken til "Bureaukraten"

På elevsiderne findes små lydklip af de vigtigste instrumenter i stykket. Lad børnene lære dem så godt at kende, at de kan genkende dem, når de kommer andre steder i værket.

Måske kan man lave en historie hvor instrumenterne hver står for en person eller karakter

Ved hjælp af ganske få instrumenter - skingrende høje blæsere, en fræk basun og bistre, men komiske fagotter           - beskriver Sjostakovitj en slesk "krabbende" person, med slidte handsker, hvor fingerspidserne er klippet af – en lille kontorist, der er uduelig til sit arbejde - men i egen indbilning meget magtfuld med en kradsende, knirkende fjerpen, der - som i en tegneserie pludselig kan blive til en morderisk økse.

Det er en næsten profetisk beskrivelse af Sovjetunionens små skrankepaver.